08 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Dobbelt antal tropper til Afghanistan

Dobbelt antal tropper til Afghanistan

Lørdag, 24. november, 2007, 00:00:00

International tænketank anbefaler, at antallet af tropper fordobles til 80.000. Desuden skal krigen rykke ind i Pakistan

Hvis ikke 'vi skal miste Afghanistan', skal antallet af tropper fordobles til 80.000, lyder det fra den internationale tænketank The Senlis Council (TSC) i London.
I en ny rapport, som er baseret på feltarbejde i landet, advarer tænketanken om, at Afghanistan reelt er ved at blive delt i to stater.
- Sikkerhedssituationen har nået et kritisk stadie. Oprørene kontrollerer nu store områder inklusive landområder, grænseområder, nogle distriktscentre og vigtige hovedveje, siger Norine McDonald fra TSC.
Rapporten understreger, at Taleban-oprørere nu opererer permanent i 54 procent af Afghanistans territorium. Det er specielt i den sydlige del af landet, at Taleban de facto regerer.
Hovedparten af de 80.000 tropper skal komme fra NATO-landene, mens 9000 skal komme fra muslimske lande. De skal viser lokalbefolkningen, at NATO-styrken er en bred og multikulturel styrke, som støtter præsident Hamid Karzais styre, lyder det fra TSC.
Samtidig er det nødvendigt at rykke krigen ind på pakistansk territorium for at bekæmpe Taleban og al-Qaeda, som ifølge tænketanken til stadighed sender friske rekrutter ind i Afghanistan for at bekæmpe NATO.
Samtidig skal NATO gøre en indsats for at vinde den afghanske befolknings hjerter, mener tænketanken.
Den foreslår at britisk og canadisk opretter såkaldte Kamp- og Nødhjælpsgrupper, som skal stå for uddeling af nødhjælp og genopbygning i krigszonerne.
- Levering af fødevarer og genopbygning af britisk og canadisk militær vil give et stort løft til begge regeringers kampagne for at vinde opbakning i det sydlige Afghanistan, siger McDonald
Selvom de sidste seks års fødevare- og udviklingshjælp har ifølge rapporten er slået fejl, vender den internationale bistandsorganisation Oxfam sig skarpt imod idéen om, at udenlandske soldater skal stå for nødhjælpen i Afghanistan:
'Taget den historiske mistænksomhed overfor udenlandsk intervention i betragtning, så er sådanne anstrengelser for at vinde hjerter naive', lyder det i en Oxfam-rapport.
USA har i år brugt 6,4 milliarder dollars på udviklingsbistand i Afghanistan og er dermed den største bidragyder. Oxfam oplyser samtidig, at USA`s hær bruger 65.000 dollars eller 327.000 kroner i minuttet på krig i Afghanistan.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


24. nov. 2007 - 00:00   03. sep. 2012 - 18:45

Indland