De fleste økonomer er enige om, at en skattereform indenfor regeringens afstukne rammer vil vende den tunge ende nedad

Regeringen bebuder en skattereform, der vil sænke skatten på den sidst tjente krone 'markant' og samtidig lade procenten på ejendomsværdiskatten fortsætte sit frie fald. Men det hænger ganske simpelt ikke sammen, hvis regeringen samtidig vil leve op til løftet om, at skattereformen skal være 'fordelingsmæssigt afbalanceret'.
Sådan lyder det samstemmende fra to økonomiske analytikere med vidt forskelligt udgangspunkt: Sten Bocian fra Danske Bank og Henrik Herløv Lund fra Den Alternative Velfærdskommission, DAV.
- Det er vanskeligt at forestille sig en større reduktion af marginalskatterne, uden at det svækker progressionen, sådan at det ikke længere vil være de økonomisk bredeste skuldre, der bærer den største skattebyrde. Og endnu sværere, når regeringen i forvejen afskærer sig fra at genoprette ejendomsværdiskatten. Den er reelt faldet fra omkring halvanden procent til noget nær det halve, siger Henrik Herløv Lund til Arbejderen.
Samme holdning har Danske Banks cheføkonom.
- Det er ikke, fordi vi ønsker en højere boligskat, men det kan være svært at finde den nødvendige finansiering til en markant lavere skat på arbejdsindkomst, hvis man ikke også har boligskatten i spil, siger Steen Bocian til Radioavisen.
Boligskatten vil også kunne rette lidt op på det faktum, at en sænkning af topskatten hovedsageligt kommer de rigeste til gode, mener cheføkonomen.
Henrik Herløv Lund peger også på andre elementer i regeringens skatteplaner, der vender den tunge ende nedaf.
- Det er meningen, at skattelettelserne blandt andet skal finansieres ved at hæve de såkaldt grønne afgifter, altså afgifter på el, varme med mere. Og de vil ramme de lavest lønnede forholdsvis hårdere, siger DAV-økonomen.
Desuden vil regeringen også finde 'finansieringselementer uden for skattesystemet'. Det skal ses i sammenhæng med, at der andet sted i regeringsgrundlaget regnes med store besparelser gennem en 'effektivisering' og øget markedsgørelse af den offentlige sektor.
Lars Andersen, direktør for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, mener dog godt, at man kan komme uden om boligskatten og alligevel stykke en skattereform sammen, der ikke vender den tunge ende nedad.
- Men det kræver selvfølgelig, at den politiske vilje er tilstede. For eksempel kunne man i stedet beskatte kapitalgevinster, der frigøres til forbrug ved salg af boligen, siger Lars Andersen til Arbejderen.
- Man kan jo også kigge på erhvervsskatterne, hvor regeringen senest efter TDC-skandalen 'lukkede' et skattehul ved generelt at sænke selskabsskatten.