Efter frifindelsen i Københavns Byret forsøger justitsministeren igen at få al-Aqsa dømt for ulovligt at støtte Hamas

Anklagemyndigheden får det mere end svært, når de i Østre Landsret skal bevise, at deres dokumenter er fremskaffet lovligt. Det mener advokat Bjørn Elmquist, som de næste tre måneder skal forsvare den danske forening al-Aqsa.
Foreningen står sammen med sin formand, Rachid Issa, og næstformand, Ahmad Suleiman, for anden gang tiltalt for at støtte en terrororganisation. Første gang var, da justitsminister Lene Espersen efter tre års hemmelig efterforskning i 2005 ønskede at afprøve den nye terrorlovgivning ved Københavns Byret.
På hendes forlangende rejste Københavns Politi tiltale efter terrorlovens paragraf 114b, der kan give op til ti års fængsel. De er sigtet for at have indsamlet og sendt penge til organisationer, der enten er en del af eller støtter den palæstinensiske organisation Hamas, der står på EU`s terrorliste.

Hjælpearbejde
Selv har al-Aqsa hele tiden fastholdt, at den økonomisk støtter ti organisationer i selvstyreområderne og Israel. Alle organisationer hjælper forældreløse palæstinensiske børn med 30 dollars om måneden, og ingen af dem står på EU`s terrorliste.
- Sidste gang faldt sagen for anklageren, fordi beviserne imod al-Aqsa kun bestod af dokumenter fra Israel. Anklageren kunne hverken bevise, at dokumenterne var ægte, eller at de var fremskaffet på lovlig vis, siger forsvarsadvokat Bjørn Elmquist til Arbejderen.
Han henviser til, at FN siden krigen i 1967 har fordømt den israelske besættelse af Vestbredden. Anklagerens materiale bestod af dokumenter der var beslaglagt ved militæraktioner i et ulovligt besat område, og så kan de ikke bruges i en dansk retssal.
- Denne gang har anklageren indkaldt en efterretningsagent og en anklager fra Israel, samt et par professorer fra USA. De vil forsøge at bevise sammenhængen mellem al-Aqsa og Hamas, fortæller Bjørn Elmquist.
Hans førende modvidne er en af Israels mest respekterede forsvarsadvokater, den 80-årige Lea Zemel. Hun kan fortælle om, hvordan de israelske militærdomstole fremskaffer den slags beviser.

Tortur er udbredt
- Ifølge hende nægtes de anklagede palæstinensere adgang til en retfærdig retssag, og tortur er en udbredt metode til at skaffe tilståelser, siger han.
- Systemet er ret enkelt. Først ryger folk bag tremmer uden rettergang. Her får de lidt tæsk og lidt tortur, og efter fire-fem år får de forelagt en tilståelse. Hvis de skriver under, bliver de dømt og løsladt. Dommen bruger man så til at stemple andre med, siger advokat Bjørn Elmquist.
I Tyskland fik den socialdemokratiske indenrigsminister Otto Schilly forbudt al-Aqsa allerede i 2002 med den begrundelse, at penge fra organisationen gik til selvmordsbomberes efterladte familier. Organisationen havnede derfor på EU`s terrorliste i 2005.
Hverken politi eller anklager har kunnet bevise, at den danske og den tyske forening har andet end navn og formål til fælles. Tilsvarende foreninger er registreret i Sverige, Sydafrika, Pakistan, Yemen og Holland.
Sagen kører ved Østre Landsret i december, januar og februar. Der er afsat 16 retsdage. Der ventes dom i februar eller marts.