Kravet om en folkeafstemning planlægges begravet allerede 11. december. Ja-partierne ønsker en hurtig beslutning om, at danskerne ikke skal have lov til at stemme om den nye EU-forfatning
Regeringspartierne og Socialdemokraterne satser på at få afvist ønsket om en folkeafstemning allerede tirsdag den 11. december, oplyser Per Clausen, der er EU-ordfører for Enhedslisten.
Det bliver mindre end en uge efter, at Udenrigs- og Justitsministeriet har fremlagt deres vurdering af forskellene på den oprindelige EU-forfatning, som blev stemt ned i Holland og Frankrig, og den nye forfatning, den såkaldte reform-traktat, som EU-lederne er nået til enighed om.
- Socialdemokraterne og regeringspartierne ønsker at afvise en folkeafstemning om EU-traktaten så hurtigt, at der ikke bliver mulighed for at indhente alternative vurderinger af juraen i sagen fra uafhængige kilder for slet ikke at tale om at gennemføre en bredere folkelig debat om emnet. Tydeligere kunne det vel ikke siges, at de godt ved, de har en dårlig sag her, siger Per Clausen.
- Men så nemt slipper de ikke. Enhedslisten vil fastholde kravet om at få en folkeafstemning, og vi opfordrer SF til at gøre det klart, at de under ingen omstændigheder stemmer for at ratificere EU-reformtraktaten, hvis den ikke har været til folkeafstemning, slutter Per Clausen.
Formanden for EU-konventet, Giscard d'Estaing, har sammenlignet den nye EU-forfatning med den første udgave. Resultatet ses på Giscard d'Estaings blog, hvor han skriver, at de to tekster ligner hinanden ord for ord inden for de ni mest centrale områder.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278