En svensk tømrer til 100 kroner i timen, nogle uorganiserede tyske murere og en del ditto danskere var ¤¤fangsten¤¤ ved byggepladstjek på Ydre Nørrebro i går
- Nå, hvilken fagforening er du så medlem af?
- Jag är inte fackorganisert!
Er du slet ikke organiseret? Du er måske selvstændig?
Ja!
Men hvad så med din makker, er han også selvstændig?
- Nej, han er anställt hos meg!
Nå, og hvor meget giver han dig så i timen, lyder spørgsmålet til den ansatte.
- 130.
- 130 svenske kroner?
Den svenske håndværker nikker ja.
Vi er i en skurvogn på en byggeplads på Ydre Nørrebro - i en sidegade til Stefansgade.
Flemming Hansen og Karsten Skov fra henholdsvis Bygge- Jord og Miljøarbejdernes Fagforening og Træ-Industri-Byg i København er i gang med en runde byggepladsbesøg på Ydre Nørrebro for at tjekke op på underbetalt og uorganiseret arbejdskraft.
Det er i den forbindelse, de er stødt på den svenske tømrermester og hans noget underbetalte svend. De fire andre håndværkere i skurvognen har netop oplyst deres timeløn til 180 danske kroner - i timen.
De to ser ikke ud til at være specielt ivrige efter at svare på Flemming Hansens spørgsmål. Men han fortsætter ufortrødent ned gennem sit registreringsskema og får oplyst navn og adresse - ja, tømrermesteren giver uopfordret sit svenske personnummer - før Flemming Hansen og hans tømrer-kollega Karsten Skov forlader skurvognen. Det sker med en besked om, at TIB vil blive underrettet, og nok vil aflægge et besøg for at få overenskomstforholdene bragt i orden.
- 130 svenske kroner - det svarer jo kun til omkring 100 danske, lyder det undrende fra Karsten Skov, da vi vi er kommet fra skurvognen i 1. sals højde og ned på gaden igen.
Åbne arme
Flemming Hansen og Karsten Skov er sammen med 225 andre bygningsarbejdere og tillidsfolk fra byggefagene på byggepladsbesøg denne onsdag morgen. Der er fokus på underbetalt, uorganiseret arbejdskraft. De to har fået en række byggepladser på Ydre Nørrebro som deres område. Og de har konstant Arbejderens journalist og fotograf i hælene.
Det synes dog ikke at være en hæmsko. Ingen steder får vi smækket døren i ansigtet, sådan som arbejdsgiverforeningen Dansk Byggeri ellers har opfordret sine medlemmer til. De fleste steder mødes vi med åbne arme og bemærkninger som, 'Det er fan`me godt, at I gør noget ved problemet - sidste gang vi ringede, havde I ikke engang tid til at komme'.
- Nej, vi kan ikke nå at reagere på alle de henvendelser, vi får om underbetalte udenlandske håndværkere - så skulle vi være 20-25 mand flere i fagforeningen. Det er derfor I selv er nødt til at være oppe på mærkerne og gå til folk, hvis i finder ud af, at de er uorganiserede og bliver underbetalt, svarer Flemming Hansen til den sidste bemærkning.
Moderne slaveri
Den kommer fra murersvenden Jørn, der sammen med sine kollegaer er i gang med at renovere en hjørneejendom. Han er kun glad for, at Byggefagenes Samvirke tager rundt og tjekker byggepladser.
- Claus Hjort er jo ligeglad med, hvad der sker rundt omkring. Det skulle jo ikke være slaver, der bliver importeret, men sådan virker det efterhånden, de render jo rundt for en hundredkroneseddel, eller det der er mindre, siger Jørn.
- Det er godt, at Byggefagenes Samvirker holder lidt øje med, hvad der sker, det må du godt skrive i avisen, understreger han.
Og der er grund til at holde øje. På de næste byggepladser møder vi ikke udenlandske håndværkere - men til gengæld en del uorganiserede danske håndværkere.
I et sjak på tre murere er én medlem af ASE, en a-kasse for 'selvstændigt erhvervsdrivende', en andet medlem af Kristelig Fagbevægelse og den sidste giver udtryk for at han er medlem af 'specialarbejderne i Ballerup'. Men kan se på Flemming Hansen og Karsten Skov, at de tvivler kraftigt på den oplysning.
To vinduesmontører i Bjelkes Allé er ikke medlem af noget som helst - ikke engang en gul a-kasse. Den ældste forklarer det med, at han 'lige er vendt hjem efter tre år i Norge.' Det viser sig dog at være for halvandet år siden. Han kan godt se fornuften i at komme i a-kasse, og får en indmeldingsblanket af de to byggefagsfolk.
Den anden er 'lige kommet ud af gymnasiet' - også for halvandet år siden, men siger at han 'lige vil se om det her er noget for mig', før han vil melde sig i fagforening.
Tyske og danske ferieregler
Kort derfra støder vi ind i et sjak tyske håndværkere, der er ved at istandsætte en beboelsesejendom. Det viser sig, at at to af de fire tyskere er organiseret. - faktisk har en af dem for kort tid siden været på fagforeningen og talt med Flemming Hansen. Men den faglige sekretær må indrømme, at der er så meget tryk på i afdelingen, at han ikke lige kan erindre netop den henvendelse.
De tyske håndværkere vil gerne have lidt at vide om de danske ferieregler - de vil gerne hjem til familien mellem jul og nytår, men det er jo ikke alle sammen helligdage, så hvordan er det lige!
Flemming giver sig tid til at forklare om feriefridage med mere. Til sidst får de to andre udleveret en indmeldelsesblanket, som de lover 'at se på'.
- Ja, og så vil vi snakke om det, siger den ene organiserede, og sender de to kollegaer et fast blik, som får dem til at grine lidt genert.
- Ja, vi havde jo ikke de rigtig groteske problemer, og heller ikke de store arbejdspladser. Det var små sjak, vi mødte. Nogle steder var de velorganiserede og havde styr på det. Andre steder mødte vi en del uorganiserede. Folk som er blevet lokket af de billige tilbud. Men jeg tror ikke, at de andre hold er sluppet lige så billigt som vi, opsummerer Flemming Hansen.
Det viser sig at holde stik. Mange af de andre hold har haft travlt med at holde tal på underbetalte polske og andre udenlandske bygningsarbejdere.
Fakta om fangsten
I alt deltog 225 bygningsarbejdere i besøgene på byggepladserne i København. De var inddelt i 75 grupper á tre personer. København var inddelt i ni områder.
I alt blev der besøgt 307 arbejdsplader og fundet 120 udenlandske firmaer.
Heraf var 62 polske, 30 tyske og 28 andre.
Der blev optalt 1006 udenlandske arbejdere.
Heraf var 404 polske, 311 tyske og 191 andre nationaliteter.
Den laveste timeløn var 36 kroner og den højeste 275 kroner.
Det højeste ugentlige timetal var 63 og det laveste 37.
129 overnatter på pladserne. 122 bor flere i samme rum. Den højeste husleje var 6000 kr om måneden for flere på et værelse.
I 50 tilfælde var der noget at bemærke omkring arbejdsmiljøet. Heraf var 30 forhold alarmerende.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278