07 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

- Jeg var bare naiv

- Jeg var bare naiv

Lørdag, 01. december, 2007, 00:00:00

På mandag står Niels Fastrup i Københavns Byret, sigtet for vold mod politiet. Han fatter stadig ikke hvorfor

Det startede som nysgerrighed, men endte med to uger i Vestre Fængsel og en sigtelse for vold mod politiet.
Niels Fastrup var blandt det halve hundrede demonstranter, der ikke nåede væk, da politiet omringede dem den 1. marts på Nørrebro.
Den lille, spinkle 37-årige journalist med bopæl ved Nørrebros Runddel ser ikke særlig voldelig ud. Han er uddannet cand.scient.pol fra Københavns Universitet og RUC, familiefar med kæreste og to små børn, og interesserer sig for filosofi og sociologi.
Han gik med i en lovlig anmeldt demonstration i protest mo Ungdomshusets rydning samme morgen. Den gik fra Blågårds Plads klokken 17, og begav sig ad Nørrebrogade mod Jagtvej 69.
- Jeg har kun været i Ungdomshuset én gang i ti minutter, men jeg syntes det var forkert at rydde det, så jeg gik med, sådan lidt tøvende og undrende. Var det her min kamp, siger han til Arbejderen.
- På et tidspunkt var jeg åbenbart kommet langt frem i demonstrationen og røg i politiets fælde ved Sjællandsgade. De havde lavet en knibtang på den forreste gruppe, fortæller Niels Fastrup.
- Der var en gruppe aktivister, altså folk der sloges med politiet, og så var der en stor gruppe af helt almindelige mennesker, der blev taget til fange af politiet.
Efter anholdelsen torsdag blev han løsladt tidlig lørdag morgen. To døgn senere hev politiet ham ud af sengen på bopælen foran øjnene på en chokeret kæreste og kørte ham til Dommervagten.
Her blev han varetægtsfængslet i to uger. En tid han husker tilbage på med ubehag.
- Én ting er, at fængsler er nogle forfærdelige steder. Men som varetægtsfængslet aner du ikke, hvor længe du skal blive siddende. Alt var bare forrykt og retssystemet virkede som et uretssystem.
Hans tillid til retssystemet kan ligge på et meget lille sted. Den sidste rest af optimisme fordampede, da fire deltagere i en tidligere demonstration fik 40 dages ubetinget fængsel.
- Den sag minder meget om min, så jeg er 90 procent sikker på, at jeg også får 40 dage. Og nok så vigtigt skal man som dømt betale sagsomkostningerne. Det kan sagtens løbe op i 50-100.000 kroner og det er meget for at gå 50 meter op af Nørrebrogade, slutter Niels Fastrup.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


01. dec. 2007 - 00:00   03. sep. 2012 - 18:45

Indland