Dansk Folkepartis støtte til en ekstra lønpulje til offentligt ansatte hænger i en tynd tråd. Partiet vil kun bevilge ekstra penge, hvis de ansatte lover ikke at strejke

Hvis I går i konflikt, får I ikke mere i løn.
Nogenlunde sådan lyder én af betingelserne fra Dansk Folkeparti, hvis de skal sige ja til fem milliarder kroner til et ekstraordinært lønløft til de offentligt ansatte.
- Den ene forudsætning er, at parterne opnår en forligsmæssig løsning, altså at der ikke bliver konflikt. Det er hele idéen med at gå ind og udvide rammerne for løn i det offentlige, siger Dansk Folkepartis finansordfører ifølge Nyhedsmagasinet Danske Kommuners netversion.
Men at der stilles betingelser op forud for overenskomstforhandlingerne huer ikke de offentligt ansattes organisationer.
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening og forhandlingsleder i overenskomstfællesskabet KTO, vil ikke høre tale om at fraskrive sig medlemmernes ret til at konflikte.
- Men man kan selvfølgelig sige, at risikoen for storkonflikt bliver mindre, hvis der bliver fem milliarder kroner ekstra at forhandle om, siger Bondo Christensen til Arbejderen.
Han mener, det er en bombe under forhandlingssystemet på forhånd at acceptere betingelser.
- Det vil også være snyd overfor medlemmerne, hvis man forhandler ud fra forudsætningerne at man har fem milliarder ekstra at gøre godt med, og pengene så forsvinder, hvis der på grund af utilfredshed med forhandlingsresultatet opstår strejker.

Nej til blind makker
Heller ikke Henning Pedersen, formand for pædagogernes forbund BUPL, bryder sig om at forhandle med, hvad han betegner som en 'blind makker'.
- Vi vil ikke acceptere at der stilles betingelser på forhånd, og det kan slet ikke komme på tale at deponere medlemmernes ret til at strejke. Den ret er dybt forankret i den danske aftalemodel, siger han til Arbejderen.
Formand for Sundhedskartellet, Connie Kruckow, mener, at Dansk Folkeparti er i bevægelse.
- Når så det er sagt, er det selvfølgelig klart, at vi aldrig kunne finde på at opgive strejkeretten. Jeg kan aldrig garantere et forlig, selvom vi får flere penge. Jeg kan vurdere, om jeg vil anbefale medlemmer at stemme ja eller nej, men det vil i sidste ende altid være medlemmerne, der bestemmer udfaldet, siger Connie Kruckow til Arbejderen.
Hun mener ikke Folketinget skal blande sig i fordelingen af lønmidlerne, men peger på, at de ved at bevilge flere penge til forhandlingerne kan være med til at rette op på uligelønnen mellem mænd og kvinder og ansatte med forskellige uddannelser.
Arbejderen har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Kristian Thulesen Dahl. Vi ville gerne have spurgt ham, hvorfor Dansk Folkeparti ikke bare bevilger de lovede midler og dermed udvider den økonomiske ramme for overenskomstforhandlingerne. Og spørge hvad der er vigtigst for Dansk Folkeparti - at undgå konflikt eller at sikre bedre vilkår for de offentligt ansatte?

Opbakning til lønløft
Ugebrevet A4 offentliggjorde i går en måling, som viser at der er stor opbakning i befolkningen til, at de offentligt ansatte får en ekstra pose penge.
62 procent bakker op om en 'særlig pulje penge' til de offentligt ansatte. Og både blandt ansatte i det offentlige og i det private er der opbakning til, at der bliver givet et lønløft.
Samtidig viser undersøgelsen også, at et stort flertal af de offentligt ansatte forventer, at forårets overenskomstforhandlinger ender i en storkonflikt.
Strejkelysten er ifølge A4 'bemærkelsesværdigt høj, særligt blandt det ombejlede social- og sundhedspersonale'.