Den nye EU-forfatning er i substansen lig med den gamle, fastslår to EU-eksperter. De advarer regeringen om, at det kan koste dyrt at droppe afstemning

Den nye EU-forfatning, den såkaldte Lissabon-traktat eller reformtraktat, er i sin substans lig med den oprindelige EU-forfatning.
Det fastslår EU-eksperterne Hjalte Rasmussen og Marlene Wind, begge fra Københavns Universitet. Dermed bringer de sig på kollisionskurs med Justitsministeriets jurister, som netop har slået fast, at der er afgørende forskel på de to traktater.
- I samtlige de kilder, jeg er stødt på, er indtrykket, at det er det samme - bortset fra lyrikken og romantikken, siger professor i EU-ret, Hjalte Rasmussen, til tidsskriftet 'Folk i bevægelse'.
- Det er samme tekst bortset fra flaget, der fortsat hejses, hymnen, der fortsat spilles, og udenrigsministeren, der bliver udenrigsminister uden at hedde det, tilføjer Hjalte Rasmussen.
Marlene Wind, lektor international politik, har også svært ved at se forskel på den nye og den oprindelige EU-forfatning.
- Opbygningen er forskellig, da den nye reformtraktat er en ændringstraktat, der bygger videre på det gamle traktatgrundlag. Men selve substansen er der ikke stor forskel på, siger hun til 'Folk i bevægelse'.
Begge EU-eksperter vurderer, at det kan give regeringen problemer at droppe en folkeafstemning om EU-forfatningen og efterfølgende sende de danske undtagelser til afstemning, sådan som det er planen. Det kan betyde, at regeringen får et nej til undtagelserne.
- Nu har vi set opinionsmålinger, hvor 70 procent af vælgerne vil have en afstemning om reformtraktaten, og får de ikke den afstemning, vil det helt personligt ikke undre mig, hvis befolkningen vælger at straffe regeringen, siger Hjalte Rasmussen til Berlingske Tidende.