JuniBevægelsen mener, at Folketinget begår klokkeklart løftebrud, hvis den undlader at sende den nye EU-forfatning til folkeafstemning
Juristerne i Justitsministeriet er godt i gang med at fifle med den danske grundlov. Det sker i ministeriets redegørelse for forholdet mellem den nye EU-forfatning og grundloven.
- I redegørelsen skriver Justitsminsiteriet, at EU-retten har forrang, som betyder at EU kan tilside sætte den danske grundlov. Så skriver Justitsministeriet, at den går ikke, fordi i Danmark gælder grundloven, så den må danske myndigheder ikke tilsidesætte. Alligevel vil man vedtage en traktat, der står over grundloven, forklarer Keld Albrechtsen fra JuniBevægelsen.
- Det tillader grundloven ganske enkelt ikke, fortsætter Keld Albrechtsen.
JuniBevægelsen har netop udsendt deres egen modredegørelse om manglerne i Justitsministeriets redegørelse.
Den er hverken objektiv eller fyldestgørende, vurderer Junibevægelsen.
- Der ligger nu i hvert fald to partsindlæg i sagen, Justistsministeriets redegørelse og JuniBevægelsens, fordi Justitsministeriets redegørelse kan ikke betragtes som objektiv eller afklarende på spørgsmålet om suverænitetsafgivelse, siger Keld Albrechtsen fra JuniBevægelsen.
I stedet foreslår JuniBevægelsen, at der laves en uvildig redegørelse af kyndige eksperter, der er uafhængige af både regeringen og af JuniBevægelsen. Redegørelsen skal give Folketinget et beslutningsgrundlag, der reelt afklarer, om der skal være en folkeafstemning efter grundlovens bestemmelser.
JuniBevægelsen mener selv, at der af juridiske grunde bør være en folkeafstemning.
- Vi mener der er adskillige suverænitetsafgivelser i Lissabon-traktaten. Ved siden af det juridiske spørgsmål er der også spørgsmålet om rimelighed i forhold til befolkningen, mener Keld Albrechtsen.
Hvis Folketinget godkender traktaten ophæver politikerne så at sige den danske undtagelse på det retlige område. Ganske vist har regeringen lovet en folkeafstemning om ophævelsen af den samme undtagelse, men den har de altså selv ophævet med godekendelse af traktaten, mener Junibevægelsen.
Regeringen vil først på tirsdag offentliggøre om, den går ind for en folkeafstemning om den nye EU-forfatning. JuniBevægelsen mener imidlertid, at regeringen begår løftebrud, hvis den dropper en folkeafstemning.
'Den nye traktat ligger så tæt op ad den forkastede Forfatningstraktat, at det vil være et klokkeklart løftebrud, hvis et flertal i Folketinget beslutter, at undgå folkeafstemning om traktaten. Statsministeren lovede befolkningen en folkeafstemning om Forfatningen - og den ny traktat er med hensyn til de juridisk forpligtende bestemmelser identisk med Forfatningstraktaten', skriver JuniBevægelsen i sin modredegørelse.
Ny traktat
Tirsdag udsendte Udenrigsministeriet den endelige danske udgave af den nye EU-forfatning.
Ifølge Folketingets EU-oplysning er der sket nogle sproglige ændringer og flere artikler har fået nye numre.
Det endelige udkast er imidlertid ikke blevet trykt og bliver det heller ikke inden traktaten er underskrevet, oplyser EU-oplysningen.
Danskerne må nøjes med at hente de over 240 sider på EU-lysningens hjemmeside: www.eu-oplysningen.dk - Eller downloade dem i pdf nedenfor:)
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278