Flertallet i Borgerrepræsentation så bort fra protestbreve og utallige høringssvar, da de i sidste uge vedtog spareplan for skoler og institutioner i hovedstaden

Skindemokrati.
Sådan betegner skuffede forældre processen omkring den nedskæringsplan, som blev vedtaget i torsdags af Københavns Borgerrepræsentation. Planen betyder omfattede ændringer af strukturen på skole- og daginstitutionsområdet. Ændringer der forklares med et trecifret millionunderskud i Børne- og Ungdomsforvaltningen.
Et væld af møder, læserbreve og over 500 høringssvar formåede ikke at rokke ved den upopulære politiske beslutning. 31 medlemmer fra Socialdemokraterne, de Radikale og SF stemte for, mens 16 repræsentanter fra Enhedslisten og de borgerlige partier stemte imod.
Som konsekvens af beslutningen får 114 daginstitutioner ny struktur i fremtiden. To skoler bliver lukket, og ti andre bliver lagt sammen til fem.

Blev overhørt
Helene Martelli er én af de forældre, hvis opfattelse af demokratiet har lidt et alvorligt knæk. Hun er formand for skolebestyrelsen på Grundtvigskolen i Københavns Nordvestkvarter. Skolen skal lægges sammen med Bispebjerg Skole.
Da Arbejderen snakker med hende, dagen efter at planen er vedtaget, er hun meget skuffet.
- Lige nu føler jeg mig helt tom. Efter fakkeloptoget, som var en rigtig positiv oplevelse, gik jeg ind og overhørte debatten i Borgerrepræsentationen. Jeg blev så vred, at jeg blev nødt til at gå igen. Det virker, som om de hverken har læst eller hørt vores indvendinger.
Hun har tydeligvis svært ved at acceptere politikernes beslutning. Det bliver ikke nemmere af at kigge på processen op til.
- Vi har hele tiden troet på og spillet med på den demokratiske proces, som blev sat i gang med høringsfasen. Skolebestyrelsen og lærerne har brugt mange timer på at sætte sig ind i forslaget til den nye struktur for at kunne give et sagligt høringssvar. Vi har arrangeret møde for hele forældrekredsen, og der er blevet skrevet læserbreve.
- Set i bakspejlet virker det desværre som om, at politikerne fra første færd har lagt sig fast på en bestemt beslutning. Om vi så smed en bombe, ville den ikke blive ændret. Jeg har været naiv og troet, at når vi sendte høringssvar, andre skoler sendte høringssvar, og skoleledere samt Skole & Samfund gav deres besyv med, så måtte de da lytte til, hvad vi sagde. Men nej, lyder det fra den engagerede mor til to drenge.
Københavns Lærerforening, forældreorganisationen Skole & Samfund i København samt Københavns Skolelederforening peger alle på, at den nu vedtagne plan får negative socialpolitiske konsekvenser.
'Desværre har de økonomiske hensyn fået afgørende vægt i forhold til de mange alvorlige indvendinger, der fra alle sider er fremkommet vedrørende Nordvest og Vesterbro', lyder en sammenfattende kommentar til strukturplanen i en fælles henvendelse fra de tre organisationer til politikerne.
Om Københavns Nordvestkvarter, hvor Frederikssundsvejens Skole skal lukkes og en del af eleverne sluses over på en ny storskole Grundtvigskolen/Bispebjerg Skole, hedder det:
'Når så samtidig Bispebjerg Skole og Grundtvigskolen skal sammenlægges, med de forudsigelige store vanskeligheder det vil give på en fremtidig stor skole med mange tosprogede elever, er det hele det socialt sarte NV-område, der kommer til at lægge ryg til besparelserne'.

Ghettoskole
På Grundtvigskolen går der 356 elever, hvoraf næsten 70 procent er tosprogede. 59 procent af eleverne har mangelfulde sprogkundskaber og derfor behov for ekstra sprogundervisning. Forældregruppen bærer generelt præg af vanskelige sociale forhold, blandt andet er over halvdelen på overførselsindkomst.
Ved en sammenlægning med Bispebjerg Skole og elever fra Frederikssundsvejens Skole kommer koncentrationen af tosprogede børn op over 80 procent.
- Vi får en ny stor ghettoskole med 800 elever. Jeg frygter klasser med op til 28 elever i hver. Min egen søn går i en klasse med 24 elever (skolens gennemsnit er 21, red.) og det er i forvejen hårdt for lærerne. De knokler helt vildt, og jeg er bange for, at de gode lærere vælger at søge andre græsgange, siger en bekymret Helene Martelli.
- Vi ønsker egentlig bare en god skole for vores børn, men det bliver svært at opfylde med den nye skolestruktur. Det skurrer i mine ører, når politikerne siger, at de ikke ønsker muslimske privatskoler. Nu får de en stor muslimsk folkeskole.
Nu er beslutningen imidlertid truffet, og arbejdet med at føre den ud i livet skal i gang umiddelbart.
- Selvom jeg føler mig knækket lige nu, så regner jeg med at være på banen igen snart. Mig skal de ikke knække. Nu gælder det om at få så meget indflydelse som muligt på den videre proces, så forandringerne bliver mindst muligt mærkbare for elever og lærere, siger en kampklar Helene Martelli.
Der skal blandt andet sikres en plan for modtagelse af elever fra Frederikssundsvejens Skole. En ny stor skole skal ligge på Grundtvigskolens matrikel, og der forestår en større om- og tilbygning, som forældrene også ønsker optimal indflydelse på.

Slut med SF
Den aktive mor undrer sig over den manglende dækning i de lokale medier trods sagens alvor. En mulig forklaring kunne være, at forældrene til de elever, der nu berøres, ikke har de ressourcer eller det overskud, der skal til for at tage kampen op.
- Det er da påfaldende, at der hvor forslag er blevet taget af bordet, er det sket i områder med socialt bedre stillede end her i Nordvest. Så det ligger da og lurer i baghovedet, om det har spillet ind, at vi bor, hvor vi gør, siger Martelli.
For eksempel blev forslaget om at lægge Hyltebjerg Skole og Vanløse skole sammen droppet.
Helene Martelli er overbevist om, at den her oplevelse sætter sig spor, også på hendes politiske stillingtagen fremover.
- Jeg har altid opfattet S og SF som de partier, der værner om de sociale værdier. Derfor har det da været mærkeligt at opleve, at det er netop de partier, der gennemfører en plan, der i vores bydel skaber social slagside. Jeg stemte på SF ved det seneste valg, men det gør jeg ikke næste gang.