Mere end halvdelen af de unge på landets erhvervsskoler modtager ikke den undervisning de har krav på. Lærere og elever kræver politisk handling nu

Over halvdelen af de 110.000 elever, der i dag er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse, får ikke den undervisning, de har krav på.
Det viser en undersøgelse lavet af Dansk Industri (DI).
Eleverne skal ifølge reglerne modtage undervisning og andre indlæringstiltag, der svarer til en arbejdsuge på 37 timer. Ikke desto mindre oplever mellem 55 og 60 procent af eleverne på grundforløbet en skoleuge på under 30 timer. Det samme gælder for 40-50 procent af eleverne på hovedforløbet, afslører undersøgelsen.

Bekymring
Tallene bekymrer arbejdsgiverne.
- Vi frygter, at de stærke elever ikke får 37 timers udfordringer om ugen, og at de svagere elever ikke oplever tæt voksenkontakt gennem hele uddannelsen, siger DI-konsulent Claus Rosenkrands Olsen.
Bekymringen deles af Jan Hjort, formand for Dansk Teknisk Lærerforbund (DTL).
- Undervisning, undervisning og mere undervisning er det, der skal til for at nedsætte frafaldet og få flere elever gennem uddannelserne. Det gælder både de stærke og de såkaldt svage unge. Men det er de svage unge, vi skal have ekstra mange igennem af for at opfylde den politiske målsætning om, at 95 procent af de unge skal have en ungdomsuddannelse. De har brug for, at der er lærere til stede så meget som overhovedet muligt, siger han.

Politikernes ansvar
Formand for erhvervsskoleelevernes interesseorganisation EEO, Jonathan Simmel, er ikke overrasket over undersøgelsen.
- Den dokumenterer tydeligt, hvad vi har sagt længe. Men vi har hidtil talt for døve øren. Jeg er derfor spændt på undervisningsminister Bertel Haarders reaktion. Jeg frygter, at han vil sige, som han plejer, at der er penge nok, og at det er skolerne, der administrerer forkert, lyder reaktionen fra EEO-formanden.
Han håber på politisk handling. Især da undersøgelsen understreger, at det er eleverne på grundforløbet, der oftest oplever at have lærerfri timer samtidig med, at det er her frafaldet er størst.
- En tredjedel af eleverne på grundforløbet dropper ud af uddannelsen igen. DI-undersøgelsen viser for mig at se, at frafaldet ikke alene kan forklares med, at de her unge er socialt eller fagligt dårligt stillet. De møder op på en uddannelse med forventning om at skulle i gang med noget nyt, men hvad bliver de præsenteret for? De skal undervise sig selv og får ikke den støtte i uddannelsen, som de har brug for. Det sender et signal om, at de ikke bliver prioriteret, mener Jonathan Simmel.
Jan Hjort er enig i, at lærerfri timer bidrager direkte til frafald.
- Det, der fastholder elever, er ikke muligheden for at undervise sig selv. Det, der fastholder elever, er dygtige lærere, som er der for eleverne. De lærerfri timer er et symptom på skolernes dårlige økonomi. Derfor må økonomien forbedres, hvis 95 procent af de unge skal gennemføre en uddannelse.
DI-undersøgelsen forklarer den manglende undervisning blandt andet med, at der er blevet væsentligt flere elever pr. lærer. Alene på de tekniske skoler er der på ti år blevet 13 procent flere elever pr. lærer.

Administration stjæler timer
Samtidig er antallet af administrative opgaver eksploderet på både tekniske skoler og handelsskoler. Ud af en lærers arbejdstid i løbet af et år, bruges der skønsmæssigt 30-35 procent på undervisning, lyder det fra DI.
Teknisk Lærerforbunds formand ser derfor frem til anbefalingerne fra det udvalg, som snart er færdig med at kigge på, hvordan man får luget ud i overflødigt administrativt arbejde og bureaukrati og dermed får frigivet mere tid til undervisning.
- Det er et vigtigt skridt på vejen i den rigtige retning. Men politikere og ministerium må desuden omvende sig selv og krænge kontroltyranniet af sig. De skal have tillid til, at skolerne og deres lærere kun er interesseret i at give så mange unge som muligt den bedste uddannelse, mener Jan Hjort.
Arbejderen har forsøgt at få en kommentar fra Bertel Haarder til DI-undersøgelsen. Det lykkedes ikke inden deadline.