Danmarks samkvem med de øvrige EU-lande er ikke jomfrueligt, men det gør dog en forskel, hvis man ikke længere kan sige nej, mener Enhedslistens Per Clausen

I dag beslutter regeringen officielt, om statsminister Anders Fogh Rasmussen og udenrigsminister Per Stig Møller på torsdag skal tage til EU-topmøde med besked om, at der bliver folkeafstemning om den såkaldte Lissabon-traktat i Danmark - eller at der ikke bliver en sådan folkeafstemning.
Uofficielt ser beslutningen allerede ud til at være truffet. Det kom også frem på det åbne samråd med udenrigsministeren, som Folketingets Europaudvalg havde indkaldt til sent fredag eftermiddag.
Her forklarede udenrigsminister Per Stig Møller, at hele forløbet omkring den nye EU-forfatning allerede fra starten var fastlagt således, at man skulle kunne undgå en folkeafstemning i Danmark. Den nye EU-forfatning er simpelt hen skræddersyet til at undgå en folkeafstemning efter grundlovens paragraf 20.
- Det tyske formandskab har spurgt flere lande om forskellige elementer, også paragraf 20-elementerne, og det har vi så givet besked om. Og så er det tyske formandskab selv kommet op med det forslag, som blev godkendt i oktober, forklarede Per Stig Møller.
Han indrømmede også, at fjernelsen af 'forfatningsaspekterne' fra Lissabon-traktaten kun har symbolsk, og ikke juridisk betydning.
- Men vi, som har fulgt arbejdet med Lissabon-traktaten, ved jo, at for et ikke ringe antal medlemslande
har opgivelsen af forfatningsaspekterne været vanskelige at sluge. Lad mig blot nævne et enkelt lille punkt, der viser dette, sagde Per Stig Møller:
- Forfatningstraktatens bestemmelser om Unionens symboler er ikke medtaget i Lissabon-traktaten. Det er en målestok for, hvor vanskeligt det har været for en række medlemsstater at give selv denne - man kunne sige symbolske - indrømmelse, at en række medlemsstater, som det er deres ret, har valgt at afgive en ensidig erklæring om unionens symboler.
Enhedslistens EU-ordfører Per Clausen fik ikke meget ud af at bore i, om udenrigsministeren ikke kunne se, at opgivelsen af vetoretten på en lang række områder har noget med suverænitetsafgivelse at gøre.
- Det har justitsministeren svaret meget udførligt på tidligere. Man kan kun miste sin mødom én gang. At man går fra enstemmighed til flertalsafgørelser betyder ikke, at man afgiver ny suverænitet i grundlovens forstand. For den har man allerede afgivet, da man gav EU indflydelse på området, forklarede udenrigsministeren.
Den forklaring købte Per Clausen ikke, og stillede derfor følgende spørgsmål til ministeren - som han dog aldrig fik svar på:
- Men hvis man har en aftale om seksuelt samkvem med en gruppe andre mennesker, hvis man vel at mærke selv ønsker det, gør det vel en forskel, hvis man lige pludselig skal respektere en flertalsafgørelse i gruppen?