Lissabon-traktaten er et klart fremskridt. Det er også lykkedes at gøre EU mere demokratisk, lyder det fra Socialdemokraterne

På torsdag skriver statsminister Anders Fogh Rasmussen Lissabon-traktaten under i forbindelse med EU-topmødet og umiddelbart efter nytår vil regeringen fremsætte et lovforslag om, at Danmark godkender EU`s nye forfatning uden en folkeafstemning.
Det var statsministerens budskab til Folketingets medlemmer og den danske befolkning, da der i går var forespørgselsdebat på Christiansborg:
- Med den enighed der er om Lissabon-traktaten, har vi nået et godt resultat for Danmark og Europa.... Den traktat er en god ramme for et resultatorienteret samarbejde i Europa, lød det fra en statsminister, der vidste, at han ikke får problemer med Socialdemokraterne på grund af regeringens planer om ikke at sende den omdøbte EU-forfatning til folkeafstemning.

Auken klarer ærterne
Det bekræftede Socialdemokraternes EU-ordfører Svend Auken da også i sit første indlæg.
Mens statsministeren holdt sig til en konstatering af, at justitsministeriets eksperter konkluderer, at Danmark ifølge Lissabon-traktaten ikke overlader flere beføjelser til Unionen, så var Svend Auken fuld af lovord til den nye tekst, og takkede statsministeren for en invitation til et bredt samarbejde om at udnytte de muligheder, som Lissabon-traktaten giver:
- Den traktat vi behandler i dag er et klart fremskridt. Man er nødt til at have større effektivitet, og det er også lykkedes at gøre EU mere demokratisk, lød det fra Socialdemokraterne.
Svend Auken talte på baggrund af et møde om sagen i den socialdemokratiske folketingsgruppe, og tilsyneladende er kravet om en folkeafstemning spagt i gruppen:
- Der er delte meninger hos os som i næsten alle familier. Men det var en næsten enig beslutning i folketingsgruppen i går, sagde Svend Auken.
Han glædede sig over, at en udenrigsminister i USA, der gik af for 20 år siden, nu kan ringe til en fælles EU-udenrigsminister:
- Der er nu et telefonnummer, som Kissinger og andre kan ringe til, argumenterede Svend Auken for den angivelig fordel ved at EU får en fælles 'høj repræsentant' for udenrigsanliggender.
Aukens konklusion er, at Lissabon-traktaten giver det nationale parlament en større rolle. Han pegede på, at en million EU-borgere nu får ret til at anmode om, at en sag tages op.
Han mener, at Lissabon-traktaten er 'et helt andet projekt' end den EU-forfatning, som den erstatter; ordet forfatning er væk. Det samme er hymne og charteret om borgernes rettigheder.
Når alle disse ting er trukket ud, er der ifølge Svend Auken sendt et klart signal til EU-kommissionen og EF-domstolen om 'ikke at fortolke traktaten på en udvidende måde, som øger Unionens kompetence'.

Unionen er stendød
- Ingen vil sige efter denne proces, at Europa bevæger sig mod en statsdannelse, lød det fra Socialdemokraternes ordfører.
Denne formulering gav mindelser om tidligere tiders EU-debat på Christiansborg hos Per Clausen:
- Så mangler vi bare sangen om at Unionen er stendød, sagde Enhedslistens ordfører.
Han ville gerne have Socialdemokraterne til at svare på, hvorfor de først nu fortæller befolkningen, at de ikke ønsker en folkeafstemning. Per Clausen mener nemlig, at alle de grunde, som Svend Auken anfører som partiets begrundelse for teksten ikke skal til folkeafstemning, lå klar for længe siden - også under valgkampen.
Var der taktiske årsager til at partiet først melder ud nu?
Enhedslistens Frank Aaen betegnede Socialdemokraternes håndtering af sagen som 'skuespil for folket'.
Svend Auken ønskede dog at understrege, at Socialdemokraterne 'ikke er bage for en folkeafstemning'. Partiet mener, at 'der ville være en god chance for at få den vedtaget'.
Forespørgselsdebatten skulle belyse behovet for en folkeafstemning, hvilket juridisk hænger sammen med, om der afgives dansk suverænitet. Her er der stærkt fokus på, at Lissabon-traktaten overfører mange områder fra enstemmighed til flertalsafgørelser.
Også her kunne regeringen trygt overlade argumentationen til det største oppositionsparti:
- Jeg mener, at vi vinder mere suverænitet ved flertalsafgørelser, argumenterede Svend Auken kort før Arbejderens deadline.
Debatten fortsatte og dagsordenen omfattede også førstebehandling af tre beslutningsforslag om udskrivelse af en folkeafstemning om Lissabon-traktaten. De tre forslag var stillet af SF, Dansk Folkeparti og Enhedslisten. Det stod klart på forhånd, at alle tre forslag ville blive forkastet.

Sagt om kuppet:
- Det vil være et epokegørende forræderi mod folkestyret, hvis Folketinget ikke spørger befolkningen om EU-forfatningen. Det er et udemokratisk svindel-nummer af historiske dimensioner, hvis man nægter vælgerne deres demokratiske krav på dette.
Ditte Staun, Folkebevægelsen mod EU.

- Folketingets medlemmer henviser til det repræsentative demokrati, men afviste over en kam at diskutere sagen med vælgerne før folketings-valget. Det er en frygt for vælgernes dømmekraft, som er uden sidestykke i det danske demokratis historie.
Hanne Dahl, JuniBevægelsen

- Regeringspartierne og Socialdemokraterne har bundet sig til hinanden i en alliance, der skal forhindre en folkeafstemning. Man slår to fluer med et smæk. Man undgår risikoen for et nej i Danmark og man hjælper regeringscheferne i de øvrige europæiske lande med at afvise afholdelsen af folkeafstemninger.
Per Clausen, Enhedslisten

- Det har hele tiden været klart gennem forhandlingerne, at regeringen ville gøre deres, for at traktaten ikke behøvede at blive lagt til en folkeafstemning i Danmark.
Sara Hagemann, politisk analytiker ved tænketanken European Policy Centre i Bruxelles

- Hvad er det ved EU-traktaten, der gør, at befolkningen ikke skal spørges? Jeg tror, mange mennesker tænker, at der må være fejet noget ind under gulvtæppet.
Villy Søvndal, SF