Kun hvis der foreligger ¤¤tvingende almene hensyn¤¤ kan strejkeretten gå forud for virksom-hedernes EU-rettigheder, fastslår EF-domstolen i sin dom i Viking Line-sagen

Thi kendes for ret: Strejkeretten er en grundlæggende EU-ret. Men det er virksomhedernes ret til frit at flytte rundt med varer, kapital, tjenesteydelser og arbejdskraft også. Og der skal foreligge 'tvingende almene hensyn', hvis strejkeretten skal gå forud for disse frihedsrettigheder.
Det slog EF-domstolen i går fast i dommen i Viking Line-sagen, der handler om det finske rederis ret til at udflage til lavtlønslandet Estland, for derefter at lade søfolkene arbejde på estisk overenskomst.
Det ville det finske sømandsforbund ikke være med til. Forbundet indledte ved overenskomstens udløb i 2003 en konflikt for at få en overenskomst, der garanterede, at den også ville gælde efter en udflagning til Estland. Den konflikt endte efter Estlands indlemmelse i EU i 2004 for EF-domstolen.
- Mig bekendt har den danske befolkning aldrig givet EU magt til at bestemme over strejkeretten, og det bør efter min bedste overbevisning ikke være op til EF-domstolen at vurdere lovligheden af en strejke, siger Enhedslistens EU-ordfører Per Clausen.
Omvendt hæfter LO-formand Harald Børsting sig først og fremmest ved, at dommen sætter strejkeretten på samme niveau som virksomhedernes fire friheder.
- Jeg er tilfreds med kendelsen. Nu er det endnu en gang slået fast, at lønmodtagernes vilkår er lige så vigtige som virksomhedernes økonomiske interesser, siger Harald Børsting.
Også det Internationale transportarbejderforbund ITF`s generalsekretær David Cockroft hilser velkommen, at EU-dommen i sin kendelse omtaler strejkeretten som en grundlæggende rettighed.
- Men djævlen gemmer sig i detaljen, tilføjer David Cockroft, med henvisning til at det nu er den britiske appeldomstol, der skal fortolke EU-dommen.
Når det er en britisk domstol og ikke en finsk, der har indbragt sagen for EF-domstolen, skyldes det at ITF, der har hovedkvarter i London, fra starten gik ind i sagen på det finske sømandsforbunds side. Og det fik ejerne af Viking Line til at slæbe såvel det finske sømandsforbund som ITF for en britisk ret
Især var rederne fortørnede over, at ITF overfor det estiske sømandsforbund havde bekendtgjort, at det ville være at tage konfliktramt arbejde, hvis det estiske forbund tegnede overenskomst med Viking Line.
Og her har Viking Line vundet, hvad der ligner en klar sejr. EU-dommen fastslår, at det at hindre redere i at udflage ved at tage 'kollektive kampskridt' i brug, er 'restriktioner for etableringsfriheden', som ikke kan 'anses for objektivt begrundede'.
En nærlæsning af EU-dommen viser altså, at ITF har fået dom for, at organisationens verdensomspændende kampagne mod bekvemmelighedsflag er forbudt i EU, i hvert fald hvis ITF bruger 'kollektive kampskridt' såsom henvendelsen til det estiske sømandsforbund.
EF-domstolens indblanding i strejkeretten stopper ikke ved Viking Line-dommen. I næste uge afsiges dom i den såkaldt Vaxholm-sag, om det svenske bygningsarbejderforbunds ret til at konflikte for at få tegnet overenskomst med et lettisk byggefirma.