06 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Internationale vidner i al-Aqsa sagen

Internationale vidner i al-Aqsa sagen

Torsdag, 13. december, 2007, 00:00:00

En professionel terrordusørjæger står i dag i Østre Landsret over for USA`s tidligere generalkonsul i Israel. De har kun deres nationalitet til fælles

Der er linet op til den store amerikanske konfrontation i dag i Østre Landsret. Det sker, når ankesagen mod den palæstinensiske velgørenhedsorganisationen al-Aqsa fortsætter. Al-Aqsa er sigtet efter terrorloven for at have samlet penge ind til organisationer, der har forbindelse til Hamas, som står på EU`s terrorliste.
De er begge fra USA, men ellers har Edward Abington og Evan Kohlmann intet til fælles. Abington er tidligere generalkonsul ved USA`s ambassade i Israel og derefter rådgiver for det palæstinensiske selvstyre. Evan Kohlmann vidner verden over for penge mod påståede terrorister.
Edward Abington mener, at en afgørende forudsætning for fred i Mellemøsten er palæstinensisk kontrol over egne område og grænser. Han har skarpt kritiseret Bush-regeringen for at give Israels militær alt for lang snor som besættelsesmagt.
Evan Kohlmann derimod har ifølge den engelske it-portal The Register specialiseret sig i at fortælle juryerne hårrejsende historier om de anklagede i terrorsager. Ifølge hans hjemmeside, Globalterroralert.com er det sket otte gange i 2006 og 2007.
The Register kalder ham 'et verdensomrejsende, professionelt vidne', der tjener mellem 10.000 og 20.000 dollars pr. retssag i USA og Storbritannien. Han arbejder nu for anti-terror tænketanken NEFA og har tidligere været konsulent for USA`s Udenrigsministerium, Justitsministerium og FBI. Ifølge The Register har adskillige amerikanske forsvarsadvokater forsøgt at få ham udelukket som anklagerens vidne.
Retssagen mod al-Aqsa fortsætter i næste uge med afhøring af yderligere tre terrorist-jægere, herunder den amerikanske efterretningsekspert Matthew Levitt. Der ventes at falde dom i sagen i foråret 2008.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


13. dec. 2007 - 00:00   03. sep. 2012 - 18:42

Indland