S, SF og Enhedslisten står sammen om, at EU ikke må rykke så meget som en millimeter ved konfliktretten. Men det gør Vaxholm-dommen i høj grad, siger EU-ekspert

Den danske regering må tage affære, hvis Vaxholm-dommen betyder, at der rokkes så meget som en millimeter ved danske fagforeningers konfliktret.
Sådan lyder det samstemmende fra venstre side i Folketingssalen, efter at EF-domstolen tirsdag kendte det svenske bygningsarbejderforbunds konflikt mod et lettisk firma for ulovlig.
Konflikten drejede sig om overenskomst for firmaets udstationerede bygningsarbejdere i Stockholm-forstaden Vaxholm.
- Den danske regering må meddele EU, at vi i Danmark fortsat vil hævde retten til at konflikte for at få tegnet hele og fuldgyldige overenskomster med udenlandske virksomheder, der udstationerer arbejdstagere her i landet, siger SF`s arbejdsmarkedspolitiske sekretær Bent Gravesen til Arbejderen.
Også Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører Thomas Adelskov melder klar til kamp. Hvis krigen kommer.
- Hvis Vaxholm-dommen betyder, at der rykkes så meget som en millimeter ved retten til at konflikte, så er det vores opfattelse, at regeringen må tage det op i ministerrådet og om nødvendigt få rettet i direktiverne, så det ikke længere er tilfældet, siger Thomas Adelskov til arbejderen.

Amputeret konfliktret
Vaxholm-dommen rykker rent faktisk ved den danske konfliktret, vurderer cand. jur. Claus Pedersen, Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier ved Københavns Universitet.
- Man må læse Vaxholm-dommen sådan, at faglige organisationer gerne må stille krav om, at udstationerende virksomheder tiltræder hele overenskomsten. Men man må kun konflikte på de dele af overenskomsten, som enten er omtalt i udstationeringsdirektivets minimumsbestemmelser eller som der er bestemmelser om i den nationale lovgivning, forklarer Klaus Pedersen.
På lønspørgmålet vil det betyde, at man kun kan konflikte for mindstelønnen, der udtrykkeligt nævnes i udstationeringsdirektivet, vurderer Klaus Pedersen.

Hastesamråd
Enhedslisten har indkaldt både beskæftigelsesministeren og statsministeren til hastesamråd om sagen.
- Når dommen går stik i mod den danske regering, og når EU sætter grænser for konfliktretten, så ændrer det afgørende på Danmarks forhold til EU. Derfor bør statsministeren snarest redegøre for dommen, og hvilke konsekvenser den eventuelt får for Danmarks forhold til EU, siger Line Barfoed.

Noget at komme efter
Anders Fogh Rasmussen erklærede i går, at regeringen 'vil gøre en indsats for at sikre, at den danske model overlever og hertil hører konfliktretten'.
Men indsatsen vil næppe være nødvendig, mener Venstres arbejdsmarkedsordfører Jens Vibjerg.
- Efter de meldinger jeg har fået, berører dommen slet ikke den danske konfliktret, siger Jens Vibjerg, der nægter at tage stilling til det 'hypotetiske spørgsmål' at den juristundersøgelse, beskæftigelsesministeren har sat i værk, alligevel viser at der er 'noget at komme efter'.
Jørgen Petersen, formand for Kommunistisk Parti, advarer mod at overlade det til regeringens jurister at fælde dom over Vaxholm-dommen.
- Regeringen lavede også en jurist-undersøgelse om hvorvidt den nye EU-forfatning fratager Danmark yderligere suverænitet. Vi kender resultatet af den. Der er al mulig grund til at tro, at undersøgelsen af Vaxholm-dommen vil være skåret over samme læst, siger Jørgen Petersen til Arbejderen.