Vaxholm-dommen får betydning for den danske aftalemodel. Det er eksperterne enige om - men de er uenige om nøjagtig hvordan og hvor meget

EF-domstolen angiver mange grunde til, at den tirsdag dømte en faglig blokade mod et udstationeret lettisk firma i Stockholm-forstaden Vaxholm ulovlig. Så mange grunde, at selv eksperterne har svært ved at vægte dommens betydning for aftalemodellen i Danmark.
Juraprofessor ved Copenhagen Business School Ruth Nielsen mener, at den svenske blokade først og fremmest blev dømt ude, fordi det svenske aftalesystem er for svært for udenlandske firmaer at gennemskue.
- Ifølge dommen skal det være sådan, at man kan sidde i et hvilket som helst land i EU og kunne vurdere, hvad man vil få af lønomkostninger med mere, hvis man byder på en opgave i et andet EU-land, siger Ruth Nielsen til Arbejderen.
- Hvis der overhovedet kommer en sag, hvor det danske system bliver bedømt af det EU-retlige system, så vil dommens udfald afhænge af, om EF-domstolen vurderer, at vi i Danmark har et gennemskueligt lønsystem, forklarer Ruth Nielsen.

Kun konfliktret for minimumskrav
Derimod mener Klaus Pedersen, cand. jur. ved FAOS, Københavns Universitet, at dommen uanset det danske lønsystems gennemskuelighed kan få vidtrækkende konsekvenser for det danske aftalesystem.
- Som jeg læser dommen, forsvinder konfliktadgangen for krav, som ligger uden for Udstationeringsdirektivets bestemmelser og uden for hensynet til den offentlige orden, sundhed og sikkerhed, forklarer Klaus Pedersen.
Han nævner som eksempel den ekstra ferieuge, som er indføjet i de fleste danske overenskomster.
- Har du som i Danmark allerede en lov, der omhandler ret til ferie, kan du for eksempel ikke konflikte for, at udstationerede arbejdere også har ret til overenskomstens sjette ferieuge.

EU kan også blande sig i lønnen
Udstationeringsdirektivet sikrer kun udstationerede arbejdere ret til mindstelønnen. Vil det så betyde, at det er forbudt at konflikte for mere end mindstelønnen?
Ja, siger Klaus Pedersen.
- Men det er uklart, hvordan EU-dommen definerer mindstelønnen. Dansk fagbevægelse skal nok overveje en mere præcis definition på, hvad mindstelønnen omfatter, siger Klaus Pedersen.
Nej, mener Ruth Nielsen.
- Sådan mener jeg ikke, at man kan læse dommen. Den siger, at konfliktretten er sikret for de minimumskrav, der står i direktivet. Men der står også i direktivet, at det ikke forhindrer, at man aftaler gunstigere forhold for arbejdstagerne, siger Ruth Nielsen.
- Her siger dommen, at sådanne gunstigere forhold skal afvejes mod EU-traktatens artikel 49, der handler om virksomhedernes fri etableringsret. Og her har EF-domstolen så bestemt, at det kan man ikke konflikte på i den konkrete situation. Der var konflikten ikke proportional, med det man ville opnå.
- Men det vil nok kræve nogle danske sager ved EF-domstolen, for at finde ud af hvor langt denne fortolkning rækker, understreger Ruth Nielsen

EU sidder med nøddeknækkeren
Eksperterne er dog enige om én ting: Påstanden om at 'I Danmark knækker vi nødderne selv', og at EU ikke kan blande sig i danske overenskomster, er endegyldigt skudt ned.
- Der er ikke hold i det danske LO`s og den danske regerings påstand om, at der står i EU-traktaterne, at EU ikke kan blande sig i løn og konfliktret, understreger Ruth Nielsen.
LO og regeringen har overfor EF-domstolen henvist til EF-traktatens artikel 137, der omhandler arbejdsmiljø og social sikring. Her står, at 'bestemmelserne i denne artikel gælder ikke for lønforhold, organisationsret, strejkeret eller ret til lockout'.
- Men det gælder kun, når EU vedtager love og regler efter denne artikel. Når det gælder det indre marked og for eksempel virksomhedernes frie bevægelighed, så har EU lov til at blande sig, forklarer Ruth Nielsen.
- I Viking Line-dommen slog EF.domstolen fast, at konfliktretten nok er en grundlæggende rettighed, men at den skal afvejes i forhold til andre grundlæggende EU-rettigheder, herunder virksomhedernes frie etableringsret. Men den overlod det til den nationale ret at foretage den konkrete afvejning, Den sendte bolden tilbage.
- I Vaxholm-dommen går EF-domstolen et skridt videre, og afgør selv helt konkret, hvordan afvejningen mellem den frie etableringsret og konfliktretten skal være.Den spiller selv bolden. Det er i virkeligheden det mest interessante ved denne dom, siger Ruth Nielsen

Vaxholm-dommen er udførligt omtalt på eufagligt.dk, hvor der også er link til selve dommen.

Læs mere om Vaxhom-sagen