Fattigdom er et voksende problem i Danmark. På en konference i januar sætter ti hjælpeorganisationer fokus på de over 75.000 børn, der lever under EU`s fattigdomsgrænse

Vi har børne-fattigdom i Danmark. De frivillige hjælpeorganisationer kan slet ikke imødekomme de mange henvendelser om julehjælp fra fattige danske børnefamilier. Men problemet er der også efter jul. Antallet af fattige børn i Danmark er nu på over 75.000.
- I virkeligheden er det højere, hvis man bruger EU`s fattigdomsgrænse på 60 procent af en almindelig indtægt. Så er det nærmere 90.000. Og ser man på dem, der er fattige i over tre år, så drejer det sig måske om 50.000, fortæller Per K. Larsen.
Han er en af initiativtagerne til en konference om fattigdom og social udstødelse blandt børn i Danmark.
Konferencen, der afholdes 16. januar på Borups Højskole i København, er indkaldt af ti organisationer med erfaring på området. Her vil de præsentere velfærdsminister Karen Jespersen og andre politikere for nogle forslag til løsninger, de som frivillige hjælpeorganisationer kan bidrage med - hvis den politiske vilje er til stede.
- Vi ønsker at sætte fokus på, hvordan vi løser fattigdomsproblemet i Danmark - også når pynten er taget af juletræet, siger Per K. Larsen.
Mødrehjælpen, Frelsens Hær, Askovgården, Børnenes kontor, Dannerhuset og Red Barnet er blandt initiativtagerne til konferencen. De alene har kontakt med op mod 10.000 børn og børnefamilier, som søger en hjælp de ikke kan få andre steder: Mad, tøj, legater, ferieophold, rådgivning, krisehjælp og uddannelse.
Det bliver ikke en konference med en masse eksperter 'udefra'. En enkelt forsker og en specialkonsulent er inviteret, sammen med socialpolitiske ordførere fra Folketingspartierne. Og velfærdsministeren.
- Vi mener jo, at vi selv er eksperter på området, siger Per K. Larsen, der blandt sine mange ledelsesopgaver også er forretningsfører for Overførstergården, et herberg for alkoholmisbrugere og folk med psyko-sociale problemer.
Han håber, at politikerne vil være lydhøre.
- I regeringsgrundlaget står der, at problemerne ikke bunder i mangel på penge, men i mangel på muligheder. Men med under 10.000 kroner om måneden til alle udgifter, er der ikke muligheder for ret meget. Og står det på over længere tid, forfalder man let til resignation, forklarer Per K. Larsen.
De frivillige organisationer prøver at få de fattige børnefamilier ud af den sociale isolation og få brudt mønsteret med blandt andet ferielejre og hjælp til uddannelse. Men der er brug for ekstra ressourcer til både offentlige og frivillige institutioner og organisationer, hvis den opgave skal kunne løftes ordentligt, understreges det i idéoplægget til konferencen.