Trods kraftig modstand fra Enhedslisten sælger Folketingets flertal ud af arvesølvet. Eksperter vurderer, at forbrugerne betaler gildet

Det er forbrugerne og de ansatte som kommer til at betale prisen, når Folketinget sælger af aktierne i DONG. Det mener forhandlingssekretær David Gibson fra 3F.
- Det betyder højere elpriser, færre medarbejdere og øget krav til betaling af udbytte til aktionærerne, siger David Gibson til Arbejderen.
Et flertal i Folketinget besluttede i sidste uge at sælge op mod 21,9 procent af statens aktier i energiselskabet DONG. Alle andre partier nedstemte Enhedslistens forslag om at aflyse salget.
Med liberaliseringen af DONG overgår den reelle kontrol med det hidtil forbruger- og statsejede selskab til markedskræfterne - det kan få alvorlige konsekvenser, advarer David Gibson.
- Hvor er den klokkeklare forpligtelse til at geninvestere i en udbygning af ledningsnettet, rekruttering og uddannelse af nye kompetente medarbejdere og et socialt ansvar i den globale klimadebat, spørger han.
Gibson beklager, at liberaliseringen betyder et farvel til en energiproduktion, der 'hviler i sig selv', og et ja til hvad der ligner et dansk privatmonopol på produktion af elektricitet.

Dårlige erfaringer
Hans bekymring deles af de to professorer Frede Hvelplund, Aalborg Universitets Center og Niels I. Meyer, Danmarks Tekniske Universitet. De har undersøgt erfaringerne med ti år på et liberaliseret elmarked i EU.
Det er tænketanken NyAgenda, der har udgivet rapporten. NyAgendas mål er at fremme analyser og debat om EU`s virke ud fra et demokrati- og medborgerskabs-perspektiv.
De to forskere konkluderer, at det kommercielle marked er uegnet til at styre udviklingen.
'Løfterne til forbrugerne om prisfald på elektricitet generelt er ikke blevet indfriet', hedder det i rapportens resumé. Den konstaterer også, at det danske system med forbrugereje og princippet om at 'hvile i sig selv' gav større effektivitet og lavere elpriser end i markedssystemet.
'Derfor burde det aldrig være afskaffet', skriver de to forskere. De peger samtidig på, at det liberaliserede marked er dårligt til at forholde sig til miljøhensyn, især fordi en meget stor del af energien kommer fra fossile brændstoffer som kul og olie.

Penge contra miljø
Salget af DONG kommer på et tidspunkt, hvor den globale klimadebat er i centrum. Men De Radikales energiordfører Johannes Poulsen mener ikke, at der er noget dilemma mellem miljø og økonomi.
- Det er en gammeldags måde at betragte tingene på, siger han til Arbejderen. Han mener i stedet, at man må se på hvordan de to målsætninger kan forenes. Som et nøglepunkt nævner han det eksisterende kvotesystem.
- Ud fra en ideel betragtning så jeg gerne handlen med CO2-kreditter og de gratis C02-kvoter afskaffet. I stedet skal man lægge en afgift direkte på udslippet, siger han. Især de gratis kvoter generer ham. Det er kvoter, som hvert land kan give gratis til aktører på det hjemlige energimarked.
- De er en af årsagerne til, at DONG og andre kan lave et værk, der producerer strøm et sted i Nordtyskland, hvor de ikke har brug for den overskudsvarme, der følger med. Kvotesystemet er helt uoverskueligt og skal moderniseres, mener Johannes Poulsen.
Salget af DONG ventes at indbringe staten 70-80 milliarder kroner. Herfra skal trækkes en samlet erstatning til 1200 jyske forbrugere på cirka fire milliarder kroner som følge af ulovligt høje priser. Salget forventes gennemført i foråret.