Mens arbejdsløsheden falder på landsplan, er det ikke nemt for de ufag-lærte fagforeninger at få alle i job. I Århus har en 3F-afdeling en ledighedsprocent på 6,74
'På min arbejdsplads er der ikke mangel på arbejdskraft.' Det er meldingen fra to tredjedele af medlemmerne i HK/Privat.
Fagforeningen har fået analyseinstituttet Wilke A/S til at stille 648 repræsentativt udvalgte medlemmer af HK/Privat spørgsmålet: 'Mangler I arbejdskraft i form af stillinger, der ikke kan besættes, på din arbejdsplads?'
60 procent svarer nej, mens 31 procent siger ja, ni procent ved ikke.
Undersøgelsen er lavet i november 2007. Den måned, som der netop er offentliggjort nye arbejdsløshedstal fra. Ifølge Danmarks Statistik er arbejdsløsheden nu nede på 78.400 fuldtidspersoner, hvilket svarer til en ledighedsprocent på 2,8 procent.
Tallene har med det samme fået arbejdsgiverne helt op på mærkerne for at kræve, at regeringens jobplan for at tiltrække mere udenlandsk arbejdskraft, hurtigst muligt bliver vedtaget. Og det skaber frustration hos forskellige erhvervsorganisationer, at Dansk Folkeparti i øjeblikket er forbeholdne overfor jobplanen.
- Det skal være lettere og smidigere for virksomhederne at tiltrække udenlandsk arbejdskraft. Samtidig må a-kasser og jobcentre stramme op over for ledige, der reelt ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, siger Mette Rose Skaksen, arbejdsmarkedspolitisk chef i Dansk Industri, til Ritzau.
Unuanceret debat
Både debatten om arbejdskraftmangel og spørgsmålet om at holde på arbejdskraften er alt for unuanceret. Der er brug for en mere seriøs indsats, ikke mindst fra arbejdsgiverside, mener formanden for HK/Privat, Karin Retvig.
- I stedet for ukritisk at råbe 'vi mangler hænder' og have travlt med at lempe reglerne for udenlandsk arbejdskraft, må vi sætte ind dér, hvor problemerne er, siger Karin Retvig.
Den opfattelse deles rundt omkring på fagforeningskontorerne, i hvert fald inden for de ufaglærtes rækker.
På landsplan har 3F en arbejdsløshed på 4,7 procent. I Århus kan a-kasseleder Lars Yderholm hos 3F Rymarken berette om en arbejdsløshed på hele 6,74 procent i november måned, og siden er der kommet flere, fordi det grønne område har vinterfyret en række folk.
- Vi synes ikke, det er nemt at få folk i arbejde. Langt den største del af de job, vi har hængende, er ikke fuldtidsjob. Det er deltidsjob, og det er vikarbureauer, som søger folk. Prøv selv at gå ind på jobnet.dk og se, hvilke job du kan få, opfordrer Lars Yderholm.
Heller ikke den anden århusianske 3F-afdeling genkender den skrigende mangel på arbejdskraft.
- Vi har godt fem procent arbejdsløse, siger a-kasseleder Klaus Jensen fra 3F Transport, Logistik & Byg.
- Bortset fra chaufførområdet kan vi skaffe arbejdskraft inden for alle områder. Vi har for eksempel 100 arbejdsløse murersvende og omkring 50 murerarbejdsmænd. Og også mange inden for lagerområdet. Det passer slet ikke med, at arbejdsgiverne siger, at de ikke kan få arbejdskraft.
Ifølge Klaus Jensen har fagforeningen haft størst beskæftigelse i september måned. Nu er der flere tendenser til, at det vender, vurderer han, selv om der også er tale om sæsonledighed.
- Vi har haft firmaer, som er lukket, og andre, som har sendt folk hjem. Det oplevede vi slet ikke sidste vinter, siger han til Arbejderen.
Mange ufaglærte
Hos 3F i Randers er arbejdsløsheden på omkring seks procent. Helt præcis går der lige nu 479 arbejdsløse.
- Jeg ser ikke et skrigende behov hos virksomhederne for arbejdskraft, slet ikke, siger a-kasseleder Anette Drotten til Arbejderen.
- Bortset fra nogle bestemte områder, som social- og sundhedsområdet og svejsere inden for metalområdet, så har jeg indtryk af, at det er det generelle billede i Randers. Vikarbureauerne tager folk ind, men meget af det er deltidsarbejde. Og vi har allerede en del medlemmer, som har et deltidsjob, for eksempel inden for rengøring. Men de kan jo kun gøre rent et sted samtidig, når alle vil have gjort rent om morgenen, påpeger Anette Drotten.
På Fyn, hos Nærings- og Nydelsesmiddelarbejderforbundet, NNF, er arbejdsløsheden omkring fem procent, hvilket er højere end landsgennemsnittet, som er på 3,7 procent.
- Men vi har jo flere forskellige faggrupper, og det er udelukkende de ufaglærte, som går ledige. Vi har for eksempel slet ingen faglærte bagere, siger kasserer Anne Jørgensen til Arbejderen. Hun kan heller ikke genkende den akutte mangel på arbejdskraft, men ser gerne, at der bliver taget initiativer for at uddanne de arbejdsløse, så de kan bestride de job, der er til rådighed.
- Men mange af de job, der er, er enten deltidsjob eller job på skæve arbejdstider, for eksempel aftenhold. Det kræver for eksempel, at du har transportmuligheder, for der er ingen offentlig transport på de tidspunkter, og det kan være et problem, understreger Anne Jørgensen.
Alternativ til udflagning
Et lidt anderledes billede tegner sig inden for Dansk Metals område i Horsens.
- Vi har kørt med fuld beskæftigelse i det sidste år, siger afdelingsformand Bjarne Sørensen til Arbejderen.
Horsens er et vækstområde, og der er gang i arbejdspladserne.
- Vores arbejdspladser mangler folk. Det har de forsøgt at løse ved at tage udenlandsk arbejdskraft ind. Det har vi valgt at se positivt på, fordi det er et alternativ til udflagning, siger han.
På metalarbejdspladserne er der nu beskæftiget både tyske, polske og tjekkiske kollegaer, og de er blevet medlem af fagforeningen. Bjarne Sørensen erkender, at det nok også er lettere for en industrifagforening med mange velorganiserede arbejdspladser at håndtere udviklingen, end det for eksempel er inden for byggeriet.
- Vi havde nogle problemer i starten, men jeg synes, det er landet fornuftigt. Vi havde nogle sager, blandt andet med polske vikarbureauer, som vi kørte hårdt på - også i pressen. Vi fik trukket en streg i sandet, og det hjalp. Arbejdsgiverne er ikke interesseret i at få flere sager på halsen, og jeg har også indtryk af, at de fleste polakker bliver direkte ansat på virksomhederne nu, siger han.
Men en ting er situationen indenfor Dansk Metals område, noget andet er situationen i byen.
- Vi ser utroligt mange biler med udenlandske nummerplader. Jeg har desværre indtryk af - og det har vi også diskuteret i LO-regi - at der er meget arbejde, som foregår inden for et gråt område eller helt illegalt, hvor der slet ikke er tjek på det, og det er et stort problem, erkender Bjarne Sørensen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278