Hverken den retslige eller den militære EU-undtagelse kan forhindre, at Danmark deltager i EU`s nye paramilitære anti-terror styrke. Enhedslisten rejser sagen
Med vedtagelsen af det nye grænseoverskridende anti-terror netværk Projekt Atlas kan politi og militær fra de øvrige EU-lande frit operere i Danmark. Det forhindrer de danske undtagelser på det retlige og militære område ikke.
Det fremgår af justitsminister Lene Espersens svar til daværende forsvarsordfører for Socialdemokratiet Per Kaalund. Hendes udtalelser faldt på det møde i Europaudvalget den 2. november sidste år, der gav hende mandat til at tilslutte Danmark til den nye paramilitære EU-styrke Projekt Atlas.
Ifølge Jens-Christian Bülow, chef for Det Internationale Politikontor i Justitsministeriet, gælder ingen af undtagelserne i forhold til det nye samarbejde.
- Retsforbeholdet gælder ikke i forhold til det politimæssige og strafferetslige område endnu. Vi deltager fuldt ud på det mellemstatslige niveau, og det er Atlas-netværket et eksempel på, siger han til Arbejderen.
Her hentydes til, at med den nye EU-forfatning vil hele det retslige område bliver overstatsligt, dermed forsvinder vetoretten. Det er derfor det er af stor betydning for de danske EU-tilhængere at komme af med den retslige undtagelse.
Selv om den nye rådsafgørelse gør det muligt for militære enheder fra andre EU-lande at operere i Danmark, kan den militære undtagelse heller ikke bruges til noget. Det handler kun om en fælles militærpolitik i EU.
- Formelt set er Atlas-netværket en del af det politimæssige og retslige område, og det har intet med forsvarsforbeholdet at gøre, siger Jens-Christian Bülow.
Han henviser til, at det kun er såkaldt 'retshåndhævende' indsatsgrupper, der medvirker i netværket. I Danmark er det Rigspolitiets Aktionsstyrke AKS, der skal stå for håndteringen af en gidselsituation eller en flykapring på dansk grund.
Enhedslistens medlem af Folketingets retsudvalg, Line Barfod, undrer sig over, at hun aldrig har hørt om den nye paramilitære EU-styrke.
- Problemet er, at både EU og regeringen er ligeglade med den demokratisk kontrol. De laver et hav af politisamarbejder med meget lidt demokratisk forankring, siger hun til Arbejderen.
Hun vil nu undersøge muligheden for at følge sagen op i Folketinget.
Heller ikke Pernille Frahm fra SF, der er medlem af Folketingets forsvarsudvalg, har hørt om Atlas før. Men hun er ikke overrasket over, at Danmark kan være med på trods af undtagelserne.
- Hvis du spørger mig, så er retsforbeholdet ikke en disse værd. Vi er omfattet af hele EU`s terrorpakke. Det skyldes måden, det i sin tid blev fortolket på. Det skabte præcedens og så er det gældende ret, siger hun til Arbejderen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278