Den 2. juni 1992 stemte et flertal af danskerne nej til Maastricht-traktaten som ændrede EF til den politiske union EU

Ja-politikerne nægtede at acceptere nej`et. Alle Folketingets partier på nær Fremskridtspartiet (Enhedslisten var ikke i Folketinget på det tidspunkt) lavede et nationalt kompromis som indeholdt fire danske undtagelser i forhold til den nye traktat. Ikke mindst SF`s støtte sikrede et flertal for det nationale kompromis ved en folkeafstemning 18. maj 1993.
De fire undtagelser er:

1. Euroen
Danmark deltager ikke i den tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union. Det betyder det blandt andet, at vi ikke har indført den fælles mønt euroen. I september 2000 stemte et flertal af danskerne nej til at afskaffe denne undtagelse.

2. Retsligt samarbejde
Undtagelsen betyder, at Danmark kun kan deltage i rets- og politisamarbejde, så længe det er mellemstatsligt. Med Amsterdam-traktaten blev asylpolitikken i 1999 gjort overstatsligt, det betyder at EU har initiativretten med hensyn til lovgivning. Siden har regeringen måtte lave særaftaler, hvis Danmark vil være med omkring dele af EU`s asylpolitik. Med den nye forfatning bliver hele området gjort overstatsligt.

3. Militært samarbejde
Danmark er ikke med i det militære samarbejde som tog rigtig fart med Maastricht-traktaten. Den nye forfatning slår fast, at målet er en egentlig EU-hær og forpligter medlemslandene til øget oprustning.

4. Unionsborgerskab
Undtagelsen fra unions-borgerskabet har mere politisk end praktisk betydning efter, at Amsterdam-traktaten slog fast, at unionsborgerskab kun kan supplere nationalt borgerskab.
Men spørgsmålet er, hvad indhold unionsborgerskabet får hen ad vejen.