Trods landspolitisk velvilje er udskiftningen af den danske vindmøllepark gået helt i stå. En aftale fra 2004, som skulle styre udviklingen, er uden virkning

Ambitionerne var tårnhøje, da regeringen i marts 2004 fik en aftale i land med Socialdemokratiet, De Radikale, Socialistisk Folkeparti og Kristendemokraterne. Det blev til den såkaldte skrotningsordning for landvindmøller.
Den skulle modernisere den danske vindmøllepark, ikke mindst for at nå regeringens egen målsætning omkring vedvarende energi. Ifølge den skal 30 procent af det danske energiforbrug komme fra vedvarende energi i 2025.
Ikke mindst vindenergi er et vigtigt middel til at nå det mål. Men statslig nøl og kommunal modvilje har gjort aftalen til grin. Resultatet er, at opførelsen af nye, effektive vindmøller i Danmark har været sat på stand by de sidste fire år.
Målet var at erstatte 900 gamle, mindre ineffektive og dårligt placerede vindmøller med moderne og effektive land- og havvindmøller. Det skulle udbygge den danske vindmøllekapacitet med 350 MegaWatt frem mod 2009, samtidig med at der blev færre møller i landskabet.
Guleroden skulle være et tilbud om en højere pris for den producerede strøm, hvis ejerne ville skrotte de gamle møller og bygge nye med højere kapacitet. Det skulle samtidig øge vindenergiens andel af den samlede energiproduktion.

Mange hindringer
Sådan er det langt fra gået. Siden 2004 er udbygningen af vindmøller i Danmark gået i stå. Ifølge Ingeniøren blev der i 2007 kun opstillet brugte, små vindmøller. I 2006 blev der opført ni nye vindmøller, og produktionen af vindenergi faldt i 2006 fra 18,5 procent til16,8 procent.
Årsagerne til vindenergiens nedtur er mange. Men især kommunerne har haft ualmindelig svært ved at få udpeget egnede steder til at opstille nye møller. Dernæst har regeringen været ualmindelig sløv med at gøre det til en god forretning at satse penge på nye møller.
En af de største hindringer er den pris, som vindmølleejerne får for at levere strøm. Danmark har Europas laveste afregningspris på vindenergi ifølge Bjarne Lundager, administrerende direktør i brancheforeningen Vindmølleindustrien.
Han påpeger i Børsen, at den lave afregningspris for det første gør det svært at få det til at løbe rundt for de, der sætter penge i vindenergiens udbygning. For det andet, at de fleste holder deres planer om nye vindmøller tilbage, indtil politikerne på Christiansborg er blevet enige om en ny afregningspris.

Tiden løber ud
Med mindre end to år til, at skrotningsordningen udløber, tvivler stadig flere eksperter på, at det kan lade sig gøre at holde aftalen. Det begynder rent teknisk at knibe med at nå den manglende kapacitet inden udgangen af 2009.
Ifølge Jacob Pedersen, analytiker i Sydbank, stiger prisen, jo nærmere kommunerne nærmer sig deadline. Og jo mindre ordren er, desto mere stiger prisen, så det bliver dyrt at bestille lidt ad gangen.
Det skyldes især, at dansk vindmølleteknologi går som varmt brød i udlandet. Ordrebogen er fuld, så leveringstiden for en ny vindmølle ifølge Vindkraftindustrien nu er 18 måneder.
Endelig er der nu fare for, at danske producenter af vindmøller sætter det teknologiske forspring til, som har gjort industrien til en guldfugl. Manglende herhjemme gør det svært at udvikle og afprøve nye metoder til en mere miljø- og energirigtig produktion af møller og strøm.