De største massefyringer i Mærsk-koncernens historie vil i de kommende måneder finde sted i det kriseramte container-rederi Maersk Line. 2000-3000 mister jobbet.

Når vi når frem til april, vil A.P. Møller - Mærsk have gennemført den største massefyring i koncernens historie. Mellem 2000 og 3000, eller omkring hver tiende af de ansatte i det kriseramte container-rederi Maersk Line, kan se frem til at miste deres job som følge af det kriseprogram, 'Streamline', som rederiets ledelse søsatte i går.
- Realiteten er, at en slankere og mere enkel forretning kræver færre mennesker og det betyder, at der vil være færre stillinger i Maersk Line, især på mellemlederniveau, forklarer reder Eivind Kolding, der på et pressemøde i går lovede at fyringerne vil ske 'på den mest hensynsfulde og ansvarlige måde'.
Streamline-projektet indeholder ingen planer om at sælge nogen af rederiets over 500 containerskibe, slår Eivind Kolding fast. Prikkerunden blandt rederiets 25.000 ansatte sker altså først og fremmest på land.
I denne omgang. For blandt andet Berlinske Tidende har citeret kilder i koncernens hovedkvarter for, at der skal ryge mellem 5000 og 10.000 arbejdspladser i rederiet i løbet af de næste tre år.
Ud over fyringerne skal Maersk Lines globale organisation forenkles til at omfatte 11 regioner mod 14 i dag. Og de oversøiske poster skal i højere grad besættes med lokale folk. Desuden udskilles den landbaserede containertransport og logistik-aktiviteterne fra selve rederiet, så det udelukkende er koncentreret om selve skibstransporten af containere.
Ifølge Eivind Kolding er der sat hele 200 mand på den omfattende omstrukturering af rederiet, og der er blevet arbejdet et halvt år med projektet. Alligevel kan han ikke sige noget om, hvem der står forrest, når der skal deles fyresedler rundt.
- Det kan vi først endeligt afgøre i løbet af marts. Det er også derfor, vi melder ud med et tal mellem 2000 og 3000, forklarer Eivind Kolding.
'Slankningen' af Maersk Line, der er verdens største container-rederi med en årlig omsætning på 1250 milliarder kroner, kommer efter et underskud i 2006 på 3,6 milliarder kroner. Udsigten til et mindre overskud i 2007 er ikke nok til at rette skuden op, mener ledelsen, der igen vil gøre rederiet til det mest konkurrencedygtige på containermarkedet.