Kommunerne risikerer at udviske forskellen mellem offentligt og privat, når de reklamerer for erhvervslivet, advarer forsker

Siden Folketinget i 2005 gjorde det lovligt for kommunerne at skaffe sig indtægter ved at reklamere for private virksomheder, er udviklingen galopperet af sted. Blandt andet kommunale bygninger, køretøjer, uniformer og genoptræningsudstyr udstyres med reklamer.
Men kommunerne skal holde tungen lige i munden, når de overvejer at tage imod reklamekronerne, advarer Carsten Greve, der er forsker i samarbejde mellem offentlig og privat sektor ved Copenhagen Business School.
- Det er vigtigt at sætte grænser og ikke bare give frit los, for så bliver det svært at se forskellen på offentligt og privat, siger han til Arbejderen.
- Skal det være et fedt, eller vil vi have offentlige plejehjem med en bestemt service, hvor man ikke bliver konfronteret med reklamer i tide og utide? Det er måske ikke lige med i de ansattes jobbeskrivelse at være levende reklamesøjle, som vi kender det fra håndbold- og ishockeyspillere. Borgerne vil måske også hellere være fri for reklamer. Ellers havde de måske valgt et privat plejehjem til at starte med, siger han.
Han opfordrer til at være ekstra påpasselig med valget af reklamer:
- Det kan være etisk grænseoverskridende. Man må overveje seriøst, om man for eksempel vil tillade reklamer for et slikfirma i en daginstitution eller for en optiker i en ældrepleje. Set fra virksomhedens side vil det være interessant, men fra borgerens kan det være en uheldig sammenblanding, mener han.

Hjemmeplejens biler
Ny Stevns Kommune har netop besluttet at åbne for reklamer på køretøjer og busskure. Poul Arne Nielsen, der er borgmester for Venstre i kommunen, er begejstret:
- Vi gør det for at give vores institutioner og afdelinger mulighed for at finde nye måder at løse ting på. Med den nye lovgivning er det oplagt at give mulighed for eksempelvis at sætte reklamer på hjemmeplejens biler for at få en øget indtægt, siger han til Arbejderen.
Han frygter ikke, at institutionerne kan komme i et afhængighedsforhold til de reklamerende virksomheder:
- Vi har lagt vægt på, at man ikke skal gøre sig afhængig, så det tror jeg ikke bliver et problem, siger han.

Svært at styre
Hvor nogle kommuner styrer reklameringen fra centralt hold, er der andre - som Ny Stevns - hvor det er op til de enkelte institutioner og afdelinger at indgå aftaler og bruge de indtjente penge.
Den decentrale model betyder, at institutionernes indtægt afhænger af deres evne til at skaffe reklameaftaler:
- Hvis pengene går i den centrale kommunekasse, kan man sikre en jævn fordeling, men hvis det kommer an på hver enkelt institution kan det give en skævvridning, understreger Carsten Greve.
Den vurdering afviser Ny Stevns` borgmester:
- Jeg vil hellere se positivt på det. Hvis der er initiativrige folk, der skaber resultater, kan det skabe initiativ hos andre også. Jeg frygter ikke en skævvridning. Alt behøver ikke at være ens i mit hoved, forklarer han.
Poul Arne Nielsen forventer, at Ny Stevns` institutioners første reklameaftaler kommer på plads i løbet af det næste halve års tid.