Hjort angriber de arbejdsløse, som får supplerende dagpenge, for misbrug. Men det er arbejdsgiverne der opslår deltidsstilinger og skriver ansættelseskontrakterne

Når beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen kræver indgreb mod retten til at få supplerende dagpenge, så er formålet at undergrave dagpengesystemet.
Det mener Søren Becher, leder af a-kassen i 3F Lager, Post & Service København.
- Claus Hjort er igen ude med riven. De ledige mistænkeliggøres nok engang, og målet er for mig at se at undergrave dagpengesystemet og fleksibiliteten på arbejdsmarkedet. Denne gang ved at stille ledige, der følger reglerne, overfor udokumenterede anklager om bedrageri, siger han.
Søren Becher opfatter a-kassernes regler om supplerende dagpenge som en god mulighed for de arbejdsløse til at få foden indenfor på arbejdsmarkedet og på den måde øge muligheden for et arbejde på fuld tid.

Dagpenge dækker 52 procent af lønnen
Kim Them Serup, afdelingsleder for Arbejdsmarkedsafdelingen i Dansk Metal, ser heller ingen grund til at ændre på reglerne.
- Hos os falder ledigheden blandt de arbejdsløse, der modtager supplerende dagpenge, i samme takt som for dem, der er fuldtidsforsikrede. Omkring årsskiftet havde hele forbundet kun 46 medlemmer, der havde modtaget supplerende dagpenge i mere end 13 uger. De ledige forsøger blot at få pengene til at slå til, når de ikke kan få et job, de rent faktisk kan leve af, siger han til Arbejderen og fortsætter:
- Det er på tide at gøre op med flosklen om, at det ikke kan betale sig at arbejde, fordi understøttelsen er for høj. Hos os er dækningsgraden kun på 52 procent.

Stil krav til arbejdsgiverne
I stedet for at det igen er de arbejdsløse, der står for skud, så Kim Them Serup gerne, at der blev stillet krav til arbejdsgiverne.
Det er dem, der opslår deltidsstilinger. Det er dem, der skriver ansættelseskontrakterne og dermed har magten til at ændre dem, mener han.
- Skal der ske ændringer, foreslår Dansk Metal, at arbejdsgiverne får et større ansvar for finansieringen af ordningen. En arbejdsgiver kan højest have en medarbejder på supplerende dagpenge i 13 uger. Derefter skal virksomheden være forpligtet til at ansætte pågældende på fuld tid og på overenskomstmæssige vilkår i mindst 26 uger. Hvis virksomheden ikke lever op til det, skal den betale en afgift til staten svarende til 26 ugers dagpenge, foreslår Serup.
I LO er man enig i, at personer på nedsat arbejdstid burde arbejde på fuld tid i stedet for at få supplerende dagpenge. LO-formand Harald Børsting mener imidlertid ikke, at løsningen hedder at skære ned i retten til dagpenge.
- Det enkleste vil være at tilbyde fuldtidsjob til dem, der arbejder på nedsat tid og modtager dagpenge. Det er måden at gøre det på. Hvis de pågældende ikke tager imod fuldtidsjobbet, mister de retten til supplerende dagpenge, siger LO-formand Harald Børsting.

---

Supplerende dagpenge
Supplerende dagpenge kan udbetales, hvis man er delvis arbejdsløs. Det kan være, fordi man for eksempel er hjemsendt på grund af vejrlig eller materialemangel, fordi man arbejder på nedsat tid eller fordi et ansættelsesforhold påbegyndes eller afsluttes.
Man kan kun få supplerende dagpenge i sammenlagt 52 uger indenfor 70 uger. Så skal man genoptjene retten. For personer uden opsigelsesvarsel er der imidlertid intet maksimum for perioden på supplerende dagpenge.
Personer på supplerende dagpenge skal stå til rådighed for (fuldtids)arbejde og være aktivt jobsøgende. Der er særligt skærpede krav til a-kassens rådighedsvurdering, når det drejer sig om ledige på supplerende dagpenge, der har kvalifikationer på mangelområder.
I perioden 1999 - 2006 modtog 125 - 160.000 personer hvert år supplerende dagpenge i mere eller mindre omfang. Antallet af personer med supplerende dagpenge har i perioden kun varieret lidt med de ændrede konjunkturer. Således er det samlede antal personer med supplerende dagpenge faldet fra ca. 160.000 i 2003 til 125.000 i 2006. Kilde. Dansk Industri & Arbejdsdirektoratet
Hver femte, der modtager supplerende dagpenge på fast nedsat tid, er enten pædagog, folkeskolelærer, sosu'er eller har en humanistisk uddannelse, skriver Dansk Arbejdsgiverforenings magasin, Agenda.
I 2000 udgjorde de fire grupper 16 procent af det samlede antal, der modtog supplerende dagpenge på fast nedsat tid. I 2006 var andelen steget til 20 procent.
48 pct. af stillingerne på BUPL`s område er på mindre end 37 timer om ugen.