Regeringen har indskrænket danskernes frihed og retssikkerhed gennem øget registrering og flere beføjelser til politiet, mener Institut for Menneskerettigheder

Kampen mod terror og udvidelsen af politiets og efterretningstjenestens (PET) beføjelser har sat danskernes frihed og retssikkerhed under pres. Det konkluderer Dansk Institut for Menneskerettigheder (DIM) i sin statusrapport om 2007.
- Vores retssamfund hviler på, at staten ikke har vilkårlig adgang til at invadere den enkelte borgers liv. Man rykker ved retten til privatliv, når man indfører så mange tiltag, der giver staten flere beføjelser i forhold til den enkelte borgers frihedsrettigheder, siger Rikke Frank Jørgensen, seniorrådgiver i IT og menneskerettigheder hos DIM, til Arbejderen.
Det er særligt den såkaldte logningsbekendtgørelse fra september sidste år, der giver anledning til kritik. Den pålægger teleudbyderne at registrere al kommunikation pr. telefon og internet i et år, hvorefter politiet kan få adgang til materialet med en konkret mistanke.
- Før kunne politiet kun få adgang til at registrere den enkelte borgers telefonsamtaler, hvis der var en konkret mistanke. Nu laver man en generel registrering af alle borgeres kommunikation. Det svarer til, at der bliver taget kopier af forside og bagside på alle de breve, vi sender, og så kan politiet gå tilbage og kigge på det, hvis de får brug for det. Det er fuldstændig nyt, forklarer Rikke Frank Jørgensen.
- Tidligere lavede man kun den slags registrering, hvis man havde en konkret mistanke, men nu er der åbnet for en generel registrering af uskyldige borgere - langt de fleste af os er jo uskyldige, pointerer hun.
Kombinationen af logningsbekendtgørelsen og den voksende mængde af personoplysninger hos det offentlige får DIM til at blinke med advarselslamperne: Borgeren bliver gennemsigtig i forhold til myndighederne, advarer rapporten.
- I Danmark har vi persondataloven. I takt med, at der akkumuleres flere og flere oplysninger om den enkelte, og der i stigende grad sker samarbejde mellem forskellige myndigheder, skal man have opmærksomhed på, at oplysningerne ikke bliver brugt til andet end det, de er indsamlet til, mener Rikke Frank Jørgensen.
- Mange af dem er jo følsomme, for eksempel hvis det drejer sig om ens helbred, økonomiske forhold eller om du har været gennem en skilsmisse, forklarer hun.
Udover overvågning og registrering lægger statusrapport også vægt på utilstrækkelig beskyttelse af ofre for menneskehandel, det danske politis øgede brug af skydevåben og presset på børn i asylcentrene.