iNår beskæftigelses-ministeren kører de store kanoner i stilling mod supplerende dagpenge, så bygger det - ikke på løgn - men ferm omgang med statistik

af Hans Brinkmann
32.000 deltidsansatte får supplerende dagpenge, fordi de har en frigørelsesattest. Det er den påstand, som ligger bag beskæftigelsesministerens krav om at stramme dagpengesystemet.
Ministeren har beskyldt de 32.000 for at have en indgået en uhellig alliance med arbejdsgiverne for at kunne 'indrette deres arbejdsliv' med supplerende dagpenge. Folk med frigørelsesattest er ganske enkelt usolidariske, mener Claus Hjort.
Men virkelighedens tal er nogle helt andre. De 32.000 med frigørelsesattest, som der henvises til, stammer fra en opgørelse fra Arbejdsdirektoratet. Tallet dækker over, hvor mange ledige der inden for en 12 måneders periode har haft en frigørelsesattest. Spørger man til aktuelle tal i a-kasserne tegner der sig et helt andet billede.
For eksempel bidrager BUPL`s a-kasse med godt i 2000 i opgørelsen fra Arbejdsdirektoratet, men dags dato er der kun godt 400 pædagoger, som har deltidsarbejde med frigørelsesattest. Pædagogerne er ellers en af de grupper, som Dansk Arbejdsgiverforening pegede på, da de for nylig forlangte et opgør med supplerende dagpenge.

Få fuldtids job
- Det er lidt at skyde gråspurve med kanoner. Det er fint, at ministeren vil undersøge tingene. Men det er at gøre en lille historie meget stor i forhold til at mistænkeliggøre en lille gruppe. De vil hellere end gerne have fuldtids arbejde. Derfor glæder vi os også til at bruge mulighederne i trepartsaftalen for at få fuld tid, siger lederen af BUPL`s a kasse Henriette Becker.
Kun en 1,8 procent af pædagogerne er ledige, og mange af dem, der har frigørelsesattester, er ansat i kortvarige vikariater, så de snart forlader gruppen af ledige med frigørelsesattest.
- Problemer for os ligger et helt andet sted, det handler om en stillingsstruktur, hvor mere end halvdelen af alle pædagoger har mindre end 37 timers job, siger Henriette Becker.
Dansk Arbejdsgiverforening peger også på, at mange social- og sundhedsassistenter fortsat benytter sig af ordningen. Men i FOA`s a-kasse kan man oplyse, at der pt. er 500 ledige, som har frigørelsesattest. Det er langt fra de 3700 Arbejdsdirektoratets tal viser.
I FOA`s a-kasse har man svært ved at se, at en stramning af reglerne kan skaffe de 10.000 ekstra hænder til det betrængte arbejdsmarked, som arbejdsgiverne forventer stramningen vil give.
En anden af de store bidragsydere til de 32.000 i direktoratets opgørelse er FTF`s a-kasse, som er noteret for knap 2700 med frigørelsesattest. Den seneste opgørelse viser, at det drejer sig om 305 medlemmer i alt.

Kyniske arbejdsgivere
Heller ikke hos 3F kan man leve op til direktoratets tal på næsten 4400. De aktuelle tal fra a-kassen viser, at der er 1300 medlemmer, der har en frigørelsesattest.
- Og det skyldes først og fremmest kyniske arbejdsgivere, som spekulerer i a-kassesystemet og som er ligeglade med deres ansatte, siger lederen af a-kassen i 3F Industri og Service København, Berit Petersen.
Hos Industri og Service er det især i rengøringsbranchen, brugen af frigørelsesattester trives.
- Det rammer især vores etniske medlemmer. De bliver ansat i fire timers stillinger, og er lykkelige for at få en tilknytning til arbejdsmarkedet. De bliver lovet, at så snart der er flere timer, så får de dem, men det sker aldrig. Arbejdsgiveren beholder dem i de 52 uger, de kan få frigørelsesattest, bagefter skiller han sig af med dem og ansætter nogle nye. Arbejdsgiveren er fuldstændig ligeglad med de ansatte, han tager bare nogle nye. Det er arbejdsgiverne der spekulerer i det her ikke de ansatte, de vil hellere end gerne have fuld tid, siger Berit Petersen.

Artiklen er hentet fra Fagligt Ansvars hjemmeside