I sidste uge fremlagde udenrigsminister Per Stig Møller lovforslag nummer 53 om ratificering af Lissabon-traktaten - som den nye EU-forfatning kaldes

Lovforslaget skal førstebehandles i Folketinget torsdag den 24. januar og forventes endeligt vedtaget i Folketinget i løbet af et par måneder.
Et flertal i Folketinget afviser at sende traktaten til folkeafstemning. Det sker selv om Lissabon-traktaten er næsten identisk med det forslag til EU-forfatning, der blev forkastet af franskmændene og hollænderne i 2005, og som Danmark skulle have haft en folkeafstemning om.
Arbejderen bringer her en kortfattet gennemgang af ti hovedpunkter i den traktat, som danskerne ikke må få lov til at stemme om. Teksten stammer fra en pjece, som Folkebevægelsen mod EU har lavet.

1. EU får præsident og udenrigsminister
Lissabon-traktaten slår fast, at EU skal have en præsident (art. 9 B i Traktat om Den Europæiske Union).
Præsidenten skal lede EU`s topmøder og sidde i to et halvt år ad gangen. I Danmark omtales præsidenten ofte som EU`s formand.
Traktaten giver også EU en udenrigsminister (art. 9 E i Traktat om Den Europæiske Union).
Det betyder reelt, at Danmarks udenrigsminister ikke længere har ret til at optræde uafhængigt internationalt.

2. Selvbestemmelse mistes på over 60 områder
Traktaten fjerner dansk vetoret på endnu flere politik-områder, så vi kan blive påtvunget EU-love imod vores vilje. Det gælder for eksempel indenfor ulandsbistand, energi, transportpolitik, kultur og idræt.

3. Danmark mister sin faste kommissær
I EU er det kun EU-kommissionen, der kan stille lovforslag. Men Danmark mister med traktaten retten til en fast kommissær (art. 9 D, Traktat om Den Europæiske Union).
Det betyder, at der ikke længere vil være sikkerhed for at nogen dansker, kan tage initiativer til nye lovforslag i Unionen.

4. EU-retten står over dansk ret
EU-rettens forrang over national lov er indskrevet i erklæring 27.
At EU-retten står over national lovgivning har aldrig tidligere været indskrevet i en traktat. Før kunne man diskutere, om EU`s love og bestemmelser gik forud for den danske grundlov. Hvis den nye traktat vedtages, er der ingen diskussion.

5. Traktaten sætter en EU-hær på skinner
'Den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik omfatter gradvis udformning af en fælles EU-forsvarspolitik. Denne vil føre til et fælles forsvar, når Det Europæiske Råd med enstemmighed træffer afgørelse herom.' (Art 27, stk.2, Traktat om Den Europæiske Union)
I Nice-traktaten, som gælder i dag, står der, at EU`s udenrigs- og sikkerhedspolitik 'vil kunne' føre til et fælles forsvar (art. 17 Traktat om Den Europæiske Union).
Med Lissabon-traktaten er ordlyden skærpet, nu siges det lige ud, at den 'vil føre til et fælles forsvar!'.
Målet er således klart. EU skal blive en militær stormagt. Men traktaten stiller ikke krav om FN-mandater eller at Unionens militær undlader at bruge masseødelæggelsesvåben (herunder atomvåben).

6. Øget oprustning
'Medlemsstaterne forpligter sig til gradvis at forbedre deres militære kapacitet.' (Art 27, stk.3, Traktat om Den Europæiske Union)
I Lissabon-traktaten indskrives det, at medlemsstaterne skal opruste. Dermed fastlåser man en særlig politik, hvilket er udemokratisk, men når man gør det, kan man undre sig over, hvorfor der ikke stilles samme krav til forbedret velfærd, miljø og ulandsstøtte?

7. Retspolitikken underlægges unionen
EU`s politisamarbejde og retspolitik bliver overført til EU`s overnationale samarbejde. Ved en ophævelse af Danmarks retsundtagelse vil Lissabon-traktaten medføre, at dansk strafferet, politisamarbejde og asylpolitik bestemmes af EU.

8. Menneskerettigheds-domstolen svækkes
Med Lissabon-traktaten bliver EU`s charter om menneskerettigheder juridisk bindende.
At EU får kompetence over menneskerettighederne kan undergrave arbejdet i Europarådet og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, der har mange flere medlemslande end EU.

9. Dårlige sider af EU fortsætter
Lissabon-traktaten tager ikke fat i problemerne i EU. Traktaten er ikke et opgør med:
1) Toldunionen, der holder varer fra fattige lande ude.
2) EU`s dyre landbrugspolitik.
3) At EU-kommissionen fortsat har monopol på at stille lovforslag.
4) At unionen - på trods af det danske nej til atomkraft - fortsat støtter denne energikilde.

10. Målet er en stadig snævrere union
EU har stadig målet 'hen imod én stadig snævrere union' (art. 1, Traktat om Den Europæiske Union).
Hvis Lissabon-traktaten vedtages, vil det ikke længere være et klart nej til en ny EU-traktat, hvis et land forkaster en ny traktat (art. 33, Traktat om Den Europæiske Union). Ligesom traktaten betyder, at EU fremover kan give sig selv mere magt uden en egentlig ratifikationsproces.

Du kan bestille Folkebevægelsens pjece med ovenstående tekst på www.folkebevaegelsen.dk eller tlf. 35 36 37 40.