Virksomheder efterspørger etnisk danske praktikanter fra landets erhvervsskoler, og mange bliver imødekommet, selvom det er ulovligt

Otte ud af ti af praktikkonsulenter på landets erhvervsskoler oplever, at virksomhederne efterspørger etnisk danske praktikanter. To tredjedele af konsulenterne forsøger at imødekomme virksomhedernes krav. Det viser en ny undersøgelse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed baseret på interviews med alle landets 249 konsulenter.
- Når arbejdsgiverne kræver eller lægger vægt på, at praktikanterne er etniske danskere, er det et helt usagligt krav, og det vil være ulovligt for konsulenten at imødekomme det ønske, siger forsker ved Institut for Menneskerettigheder, Line Vikkelsø Slot, der har lavet undersøgelsen.
Hun mener, at der kan være flere grunde til, at virksomhederne stiller de ulovlige krav.
- Det kan være udtryk for ren diskrimination, for eksempel at man bare ikke vil have 'den slags' ind i sin virksomhed. Men der kan også være tale om, at nogle arbejdsgivere lader sig styre af deres forestillinger om bestemte grupper af praktikelever, eksempelvis at etniske minoriteter har dårlige sprogkundskaber, siger Line Vikkelsø Slot.
- En forsvindende lille del af eleverne på erhvervsskolerne har så dårlige danskkundskaber, at det kan være en hindring i en håndværkerpraktik, siger formand for Erhvervsskoleelevernes Organisation, Jonathan Simmel, til Arbejderen.
EEO-formanden opfordrer praktikkonsulenterne til at melde virksomhederne til politiet, når de møder de ulovlige krav, eller til at bede skolen fratage dem bevillingen til praktikanter.
- Problemet viser, at uddannelsen ikke er opbygget efter elevernes behov, men efter arbejdsgivernes krav, fastslår Jonathan Simmel.
I undersøgelsen er konsulenterne blevet spurgt om, hvordan de reagerer på virksomhedernes krav. Det har afsløret, at to tredjedele forsøger at imødekomme dem, mens kun tre procent siger til virksomhederne, at de vil afbryde samarbejdet, hvis de ikke frafalder ønsket.
Dansk Teknisk Lærerforbund organiserer lærerne på erhvervsskolerne. Formand Jan Hjort frygter, at praktikkonsulenterne ikke er klar over, at det er ulovligt at imødekomme den slags krav.
- Vi har brug for mere information om lovgivningen på skolerne, siger han til Arbejderen.
Formand for Handelsskolernes Lærerforening, Søren Hoppe Christensen, peger på, at praktikkonsulenterne bliver klemt mellem modstridende interesser, fordi det nuværende taxametersystem tildeler skolerne penge efter hvor mange elever, de får igennem skole- og praktiksystemet.
- Det giver skolerne et kraftigt økonomisk incitament til at imødekomme arbejdsgivernes krav, selvom det strider imod lov og anstændighed, siger Søren Hoppe Christensen til Arbejderen.