Københavns malere vil have udenrigsministeren til at forhindre, at et polsk firma via polsk retssag får fat i den løn, dansk Arbejdsret har tilkendt to udstationerede ansatte
Udenrigsminister Per Stig Møller må sikre, at der rettes officiel henvendelse til den polske regering om at få stoppet en retsag i Polen mod to udstationerede polske bygningsarbejdere i Danmark, skriver Malernes Fagforening i Storkøbenhavn i et åbent brev til ministeren.
Det er det firma, bygningsarbejderne er ansat i, det i Danmark efterhånden berygtede GAL-MET, der har anlagt sagen ved den polske arbejdsret for at få tilbagebetalt et løntilgodehavende på tilsammen 136.458,15 kroner fra de to bygningsarbejdere. Det er penge, som GAL-MET i den danske Arbejdsret er blevet dømt til at efterbetale til de to polakker.
GAL-MET har betalt pengene - efter en tur i Fogedretten. Siden er de to bygningsarbejdere blevet udsat for massivt pres og trusler for at få dem til at betale pengene tilbage til GAL-MET.
'Vi anmoder om, at Udenrigsministeriet udvirker en henvendelse fra Danmark til den polske regering om, at den aktuelle sag øjeblikkeligt afvises i det polske retssystem og med krav om garantier for, at den polske regering aktivt håndhæver, at når der er truffet en retsafgørelse i Danmark, så accepterer polske myndigheder ikke, at en sådan afgørelse efterfølgende søges omgjort i Polen,' skriver Malernes Fagforening i brevet.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278