Den danske velgørende forening al-Aqsa er sigtet for at støtte terror i Palæstina. Men anklagerens vidner er langt fra imponerende, mener forsvarsadvokat Bjørn Elmquist

Det første man lægger mærke til hos advokat Bjørn Elmquist er hænderne. Mens munden nærmest spytter ordene ud, fortæller hænderne den samme historie på en anden måde.
Han har indvilget i at mødes med Arbejderen på sit kontor, et stenkast fra Københavns Rådhusplads. Årsagen er, at Bjørn Elmquist lige nu er forsvarer for den danske velgørende forening al-Aqsa og dens formand. Sammen med foreningens kasserer står de i disse uger for anden gang anklaget for at overtræde straffelovens paragraf 114b. Den kan give op til ti års fængsel.
Denne gang føres sagen for Østre Landsret. Første gang var i foråret 2007, hvor sagen var for Københavns Byret. Her blev foreningen sigtet for at yde økonomisk støtte til ti navngivne organisationer, som ifølge anklagemyndigheden under dække af velgørenhed har givet penge til den palæstinensiske organisation Hamas.
Hamas står på både EU og USA`s terrorlister. Derimod er ingen af de ti foreninger på nogen terrorliste. Alligevel forsøger anklageren igen at få dem tilknyttet bevægelsen, som i Vesten opfattes som militant muslimsk.
Der findes al-Aqsa i flere europæiske lande, samt i Afrika og Sydamerika. Det er en samling af religiøse foreninger, som indsamler penge blandt muslimer og sender dem til palæstinensere i nød på den israelsk besatte Vestbred. Pengene til det sociale arbejde kommer fra opkrævningen af en slags fattigdomsskat, zakat, som rettroende muslimer skal betale ifølge islam.
Det tror anklagemyndigheden imidlertid ikke på. Den mener at kunne bevise, at de ti organisationer alle indgår i et fælles netværk omkring Hamas. Det hele er i virkeligheden en snedig plan for at finansiere terror mod den israelske civilbefolkning, mener anklageren.
Anklagemyndigheden tabte ved byretten. Og står det til Bjørn Elmquist, sker det igen. Men ifølge ham er det en helt anden retsag denne gang. Ikke mindst fordi anklagemyndigheden har været tvunget til at tage Byrettens afvisning af de fremlagte beviser alvorligt.
Anklageren har denne gang indkaldt fire eksperter, som skal overbevise retten om, at danske al-Aqsa bevidst har sendt penge til organisationer og mennesker, der er dømt som terrorister ved israelske domstole.
- I byretten nøjedes anklageren med at læse dokumenter op. Vi forsøgte at give sagen lidt kød og blod ved at indkalde nogle vidner, der kunne fortælle, hvad det hele drejer sig om, begynder Bjørn Elmquist.
Han forklarer, at dokumenter, der fremlægges i en dansk retsag, skal opfylde nogle krav, for at kunne gælde som bevis. Et af kravene er, at de er dokumenteret ægte. Her havde anklagemyndigheden problemer i byretten.
- Denne gang har de grebet det an på en anden måde. Nu har de fået de israelske myndigheder til at komme med de formelle erklæringer om, at dokumenterne er ægte, Det har - desværre set med en forsvarers øjne - repareret noget på det, siger Bjørn Elmquist.

Partiske vidner
Anklageren skal bevise, at al-Aqsa har sendt penge til Hamas via dets netværk af velgørende organisationer. Til det formål vil retten blive præsenteret for dokumenter, der fastslår, at der er tale om terrororganisationer, fordi de har medlemmer, der er dømt for terror i Israel eller på Vestbredden.
Desuden vil anklageren forsøge at bevise sine påstande ved at føre vidner, der kan bekræfte, at der er tale om terrorister. Bjørn Elmquist vifter med hænderne og begynder at forklare om anklagerens vidner, som han ikke har den store tiltro til.
Et særligt problem udgør vidner fra de israelske sikkerhedsmyndigheder, ISA. En betingelse i dansk ret for, at anklageren kan føre ekspertvidner er, at forsvaret har lejlighed til at udspørge den pågældende om baggrund, uddannelse, erfaring og uafhængighed.
Bjørn Elmquist husker, hvordan det gik i byretten med en af de eksperter, der havde lagt navn til anklagerens dokumenter fra Israel.
- Det var en herr Kuperwasser. Han skrev fra Israel, at han under ingen omstændigheder ville bekræfte, hvad han hed. Han ville heller ikke have sit navn frem, og hvis man bad ham om at komme og vidne i Danmark, så ville det blive afslået! Det var som taget fra Dirch Passers monolog 'How Jazz was Born', griner han.
- Du ved, den der med at ingen kender verdens ældste jazzorkester. Måske eksisterede det slet ikke! Byretten havde dog så meget sund fornuft, at de sagde at nu stopper legen.
Ifølge Bjørn Elmquist gentager den historie sig. Anklageren ønskede at stille med et ekspertvidne fra ISA, som tidligere har vidnet anonymt i USA. Det ønskede man så også skulle ske i Landsretten.
Desuden krævede anklageren vidnet afhørt for lukkede døre, uden at de tiltalte var tilstede og uden at de havde lejlighed til at høre vidneudsagnet.
- Til nød kunne forsvareren få lov til at være der, men hverken vi eller retten måtte få at vide, hvad manden hed. Til slut gik de med til, at retten måtte kende hans fulde navn, men inden den nåede at tage stilling til det, meddelte israelerne 'forget it' - I kan få hans fornavn!

Den israelske lobby
Anklageren har nu i stedet indkaldt to vidner fra USA. Den ene er Matthew Levitt, som er uddannet på en af USA`s største jødiske præsteskoler, The Yeshiva University. Han har tidligere arbejdet for FBI og det amerikanske finansministerium.
Nu er han tilknyttet en tænketank, der laver lobbyarbejde for Israel, og som er oprettet af AIPAC (American Israeli Public Affairs Committee). Det var AIPAC, der fik Hamas, Hizbollah og Islamisk Jihad på USA`s terrorliste. Organisationen har også fået lukket flere palæstinensiske humanitære fonde i USA og i udlandet på påstanden om, at de sender penge til terrorgrupper.
Bjørn Elmquist mener, at anklageren har et generelt problem. Vidnerne er hverken upartiske eller videnskabelige. Selv om oplysningerne har været en tur forbi Storbritannien og USA, så stammer de alle fra samme kilde: Den israelske efterretningstjeneste.
Levitt får ifølge Bjørn Elmquist adskillige tusinde dollars for at øse af sin viden i Østre Landsret. Og ikke overraskende viser det sig, at hans rapporter bygger på israelske kilder.
- I retten refererede Levitts for eksempel som kilde til en britisk MI6-agent, David Watson, der mest er kendt for at have infiltreret en libysk terrorcelle. Jeg spurgte Levitt i retten, om han aldrig søgte efter en 'second opinion', altså andre kilder end efterretningstjenesterne, men nej, den slags brugte han ikke, fortæller Bjørn Elmquist.
Et andet amerikansk ekspertvidne, Evan Kohlmann, er ifølge den britiske it-hjemmeside The Register professionel terrorjæger. Også han tager sig godt betalt for at rejse verden rundt og fortælle, at alle muslimske humanitære foreninger er en del af jihad - hellig krig.
- Kohlmann ved bare ikke ret meget om Palæstina. Han har sin viden omkring islamisk fundamentalisme og om al-Qaeda i Pakistan, Afghanistan, Irak og på Balkan.

Eksperter uden viden
Et af anklagerens israelske trumfkort var advokaten Shachar Eldar. Hans berettigelse viste sig at være, at han havde aftjent sin værnepligt som anklager ved militærdomstolene, samt at han havde været forsvarsadvokat.
- Anklageren mente, at ham måtte vi da have tiltro til. Men han vidste intet om brugen af administrativ tilbageholdelse. Og hans virke som forsvarsadvokat indskrænkede sig til seks ret banale sager, siger Bjørn Elmquist.
- Han malede et billede ud fra sine egne præmisser. Jeg vil ikke sige, at han førte nogen bag lyset, men udgangspunktet var skyklapper for øjnene.
Anklagerens sidste vidner var en ung kvinde, der arbejdede for PET. Hun blev i august 2007 af anklageren bedt om at lave en rapport om Hamas.
- Jeg spurgte hende, om PET ikke i forvejen havde materiale om Hamas. Det vidste hun ikke, og hun havde heller ikke undersøgt det. Hendes rapport viste sig at være skrevet på åbne kilde fra internettet, og det er da o.k., hvis der var tale om en stil i 1.G, siger Bjørn Elmquist og kalder det 'amatøragtigt'.
Under sin afhøring af vidnet forsøgte han at finde ud af, hvad hun egentlig vidste om sagens kerne, som jo er at sende penge til organisationer, der udadtil er velgørende, men som har med terror at gøre.
- Jeg spurgte hende, om hun kunne udpege blot én velgørende organisation på Vestbredden, som man kunne sende penge til uden at få problemer med terrorloven. Det kunne hun ikke.

Torturtilståelser
Forsvaret skal for sin del så tvivl om værdien af de tilståelser om terror fra palæstinensere i israelske fængsler, som anklageren har fremlagt. Anklagemyndigheden bruger tilståelserne til at linke den terrordømte til de velgørende organisationer. Logikken er, at 'Ahmed' er medlem af den her velgørende organisation, han har tilstået terror, ergo er det en terrororganisation.
Ifølge Bjørn Elmquist er alle tilståelser aflagt under tortur eller torturlignende behandling. Mange palæstinenserne bliver holdt fængslet i årevis uden dom.
Det sker gennem såkaldt 'administrativ frihedsberøvelse'. Undervejs kommer de under 'kærlig' behandling af militæret, og til sidst tilstår de mod at få en dom, der svarer til den tid, de har siddet.
Ligesom i byretten er en af forsvarets vidner Bent Sørensen. Han har i årtier været dansk repræsentant i FN`s anti-tortur komité, samt siddet i Europarådets Komité til Forebyggelse af Tortur.
Han forklarede retten, at selv om en israelsk højesteretsdom fra 1999 har forbudt egentlig tortur, så er det stadig muligt at få dispensation. Og de tilladte metoder er ret barske.
- Et af mine vidner fortalte, at folk bliver anbragt i en stol uden ryglæn og tvunget til at strække ryggen bagover i en vinkel på 45 grader, forklarer Bjørn Elmquist. Han drejer sin stol rundt og viser den ubekvemme stilling:
- Sådan skal de sidde, mens de svarer, og det i timevis. Andre metoder er at berøve folk deres søvn i dagevis, siger Bjørn Elmquist, mens han langsomt retter ryggen op og får drejet stolen tilbage på plads.
Et andet af forsvarets vidner er den tidligere chef for FN`s mission på Vestbredden for palæstinensiske flygtninge, Peter Hansen. Han blev for tre år siden tvunget væk fra posten efter pres fra Israel og USA på grund af sin kritik af de israelske myndigheders fremfærd på Vestbredden.
- Han var absolut ikke enig med anklagerens påstand om, at social støtte til for eksempel børn der skal i skole, fremmer motivationen for at blive bombemand. Ideen er, at jeg kan godt sprænge mig selv i luften, fordi mine børn bagefter bliver forsørget af en forening i Danmark. Bjørn Elmquist ryster opgivende på hovedet.
- Hvor er vi så henne? De kan jo sige det samme om støtten fra FN.

Studehandler
Et af de mere farverige vidner var den 80-årige israelske forsvarsadvokat Lea Zemel. Hun har haft mindst et par tusinde sager for militærdomstolene de sidste 36 år og er med i en organisation der både tæller israelske og palæstinensiske advokater.
Hun fortalte i retten om de problemer, som især de palæstinensiske advokater har. At retssproget er israelsk, at afhøringsprotokollerne ikke er nedskrevet, at de ikke kan få kontakt med deres klienter, hvis de sidder tilbageholdt i Israel.
- De får stort set intet honorar for deres arbejde. De kender ikke israelsk lov, og de hverken taler eller læser sproget, så de er virkelig på den. De bliver som regel hyret af menneskerettighedsorganisationer, som betaler pr. sag. Derfor råder de deres klienter til at indgå en studehandel og tilstå, forklarer Bjørn Elmquist.
Også Juval Ginbar, som arbejder for Amnesty International, fortalte retten om de forskellige metoder, som de israelske myndigheder bruger til at få deres 'tilståelser'. Han er født i Israel og skrev som jurastuderende en Ph.D om behandlingen af palæstinensiske fanger.
- Det interessante for os er, at rapporten beskæftiger sig med tilståelser fra netop den periode 2001-03, som anklageren bygger sin påstand på. Også han kunne fortælle om de barske metoder, der bruges.
- En af de mest almindelige er, at to mand tager fat i hver sin skulder på den afhørte, og så får han en rystetur, så hovedet bliver kastet frem og tilbage. Efter et par minutter er manden fuldstændig hjernelam.

Lovlige foreninger
Blandt de foreninger som anklagemyndigheden beskylder for at være dækorganisation er den FN-anerkendte NGO World Association of Muslim Youth. Det er en britisk ungdoms- og studenterorganisation, som yder støtte til humanitært arbejde på Vestbredden.
- Vi håber at kunne få en palæstinenser ved navn Ewad Mohamad El-Khatib til at komme og forklare om organisationens formål. Det er blandt andet at beskytte den muslimske ungdom mod ekstremisme, konstaterer Bjørn Elmquist.
Også Islamic Charity Society Center, ISC, er blandt de organisationer som beskyldes for terrorisme. ISC har forbindelse til det Muslimske Broderskab, som i Vesten opfattes som en fundamentalistisk islamistisk organisation. Men paradoksalt nok kritiseres netop det Muslimske Broderskab blandt rabiate muslimer for at forkaste hellig krig - jihad - og for at arbejde målrettet med at udvikle demokratiske styreformer i den muslimske verden.
Bjørn Elmquist fortæller, at han har indkaldt endnu en lille håndfuld eksperter, som hver på deres felt skal så tvivl om anklagerens påstande. Men lige her og nu er interviewet nået til vejs ende. Bjørn Elmquist skynder sig videre til næste sag. Der er altid brug for en forsvarer.

Retssagen mod al-Aqsa startede i december i Østre Landsret. Der var tre retsmøder i starten af januar, og efter halvanden uges pause er der igen retsmøde på mandag. Sidste retsmøde er fastsat til den 4. februar. Det er uvist, hvornår dommen falder.