Hjorts skattelettelse til dem, der bliver på jobbet som 60-64-årige, betyder en foræring på knap en milliard kroner til godt 9000 vellønnede, som alligevel ville blive i job

Regeringen forærer med sin nye jobplan en lille milliard kroner til nogle af landets bedst lønnede mennesker. De får pengene, udelukkende fordi de gør det, de alligevel havde tænkt sig at gøre: At arbejde frem til de når pensionsalderen.
- De penge er rent spild. I stedet kunne de være brugt til at forbedre arbejdsmiljøet og til at sikre efteruddannelse, så folk, der er nedslidte efter mange hårde år på arbejdsmarkedet, kan klare at forsætte på jobbet, til de når pensionsalderen, siger Jonas Schytz Juul til Arbejderen.
Han er økonom i Arbejderbevægelsens erhvervsråd, i daglig tale kaldet AE, og har været med til at regne på konsekvenserne af jobplanens skattefritagelse. Den er på op til 100.000 kroner til de heldige, der fylder 64 år i perioden 2010-2016, og som har formået at være i arbejde siden de fyldte 60 år
- Dette her forslag forventes at påvirke den relativt store gruppe, som ellers ville trække sig tilbage som 62-årige, sagde beskæftigelsesministeren Claus Hjort Frederiksen, da han præsenterede jobplanen mandag i sidste uge. Regeringen regner med en beskæftigelseseffekt på 700 helårspersoner i år, stigende til 4000 når den fulde effekt nås omkring 2012.
Men der kan i høj grad sættes spørgsmålstegn ved de tal, og regeringen peger selv på, at de er usikre, understreger Jonas Schytz Juul.
Til gengæld er det helt sikkert, at regeringen vil smide omkring 800 millioner kroner efter de cirka 9300, som ifølge alle beregninger alligevel ville fortsætte i jobbet, frem til de fylder 65 år.
Og det er ikke i den gruppe, man finder jord- og betonarbejdere eller ansatte i nærings- og nydelsesmiddelindustrien, hvor omkring en tredjedel må fylde sig med piller for at klare smerterne ved det hårde arbejde.
- En ufaglært, der er gået lige fra folkeskolen og ud i hårdt fysisk arbejde og som går på efterløn som 62-årig, vil i langt de fleste tilfælde have tilbragt længere tid på arbejdsmarkedet end den højtlønnede direktør, der går på pension som 65-årig. Alligevel er det kun direktøren, der kan tage skattegevinsten på 100.000 kroner med sig, forklarer Jonas Schytz Juul.
De omkring 9300, der får skattelettelse, selv om de alligevel ville have fortsat med at arbejde, udgør en andel på 16,9 procent af samtlige 64-årige. To tredjedel af alle 64-årige med en indtægt på over 400.000 om året er med i gruppen på de 9300. Det samme gælder kun for 4,3 procent af de 64-årige med en indtægt under 200.000 kroner.
Tilmed er ordningen sammensat, så den højest lønnede gruppe får 100.000 kroner i skattefritagelse, mens den lavest lønnede gruppe kun kan se frem til en lettelse på 23.500 kroner i snit.
- Det her rammer endnu mere skævt end regeringens skattelettelser, der gav 5300 kroner til de rigeste ti procent af befolkningen, siger Jonas Schytz Juul.