Det mest chokerende ved det, vi har fået indblik i, er, at der kan forekomme dødsulykker, hvor Arbejdstilsynet knap har undersøgt, hvad der skete

Samme dag, som beskæftigelsesministeren præsenterede sin handlingsplan for nedbringelse af arbejdsulykker, blev der dræbt tre på danske arbejdspladser.
Antallet af alvorlige ulykker er voksende og antallet af dræbte på arbejdspladserne er helt uacceptabelt, det har både fagbevægelse og opposition længe påpeget. Og presset på regeringen for at gøre noget har været stigende. Det har nu fået ministeren til at reagere med en handlingsplan, hvis mest konkrete indhold handler om en fordobling af bødeniveauet ved alvorlige overtrædelser af arbejdsmiljøloven.
- Det er selvfølgelig altid rart med en pristalsregulering. Bøderne har ikke været reguleret i syv år. Med en fordobling bliver bøderne mellem 50.000 og 100.000 kr. Men det er stadig lavt, sammenholdt med, hvad der omsættes i virksomhederne, siger Janne Hansen.
- En fordobling af bøderne er en måde at komme kritikken i møde på. Ved at fordoble bøderne, regner ministeren måske med, at han kan slippe for at høre mere til den sag. Claus Hjort har jo tidligere afvist, at der var behov for at stramme straffene i arbejdsmiljøsager, siger hun.
- For selvom man skruer op for bødeniveauet, så er der jo ikke noget der for alvor signalerer, at det er noget regeringen tager rigtigt alvorligt. Der er intet om, at det måske er på tide, at myndighederne bruger hele strafferammen, så arbejdsgiverne i virkelig alvorlige sager risikerer at komme ind at ruske. Når man ser, hvordan straffene i øvrigt skrues op for eksempel for trafikulykker, så er det tankevækkende, siger Janne Hansen.
I stedet for blot at pristalsregulere bøderne foreslår Janne Hansen, at bøderne kombineres med et skærpet tilsyn. Hun henviser til, at myndighederne på andre områder kombinerer straf med 'behandling'.
- Når arbejdsmiljøloven overtrædes så alvorligt, at det udløser en af de større bøder, så kunne det jo samtidig udløse et ekstra grundigt tilsyn fra Arbejdstilsynet i en periode, eller virksomheden kunne pålægges fast rådgivning i et par år. På den måde er det ikke bare statskassen, der får gavn af bøderne, det kunne også være med til at højne forebyggelsen af ulykker, siger hun.

Sikkerhedsbevis til nyansatte
Arbejdstilsynets analyse af de alvorlige ulykker viser, at nyansatte må bære en meget stor del af risikoen for alvorlige skader på arbejdspladserne.
På den baggrund vil ministeren havde mere fokus på de nyansatte. Han overlader det til Arbejdstilsyn og Arbejdsmiljøråd at komme med bud på en indsats. De har frem til sommer til at komme med forslag til konkrete initiativer.
- Men der er brug for et mere håndfast indgreb. Det kunne gøres lovpligtigt, at alle nyansatte fik et dagskursus i sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, så snart de blev ansat. Den ordning praktiserer man i Irland. Her er der ikke noget med, hvilken erfaring man har fra tidligere, det gælder hver gang, man starter på en ny arbejdsplads, siger Janne Hansen.
Hun henviser også til, at man på byggeriet af DR-byen havde et lavt ulykkestal, fordi man her krævede, at alle, der arbejdede på byggeriet, havde gennemgået arbejdsmiljøkurser.

Papirtiger hjælper ikke østarbejderne
Gennem efterår og vinter har der været flere og flere eksempler på, at østarbejdere er kommet alvorligt til skade på danske byggepladser. Beskæftigelsesministeren fastholder dog, at man ikke kan sige noget om, at østarbejderne er særligt udsatte, fordi nationalitet ikke indgår i oplysningerne ved en arbejdsulykke.
Det skal der nu gøres noget ved - statistikken altså. I handlingsplanen lover ministeren, at der fra 2009 vil være en rubrik på blanketten, hvor nationaliteten af den tilskadekomne skal anføres.
- Det er et rigtig papirtigerforslag, som ikke hjælper de ramte østarbejdere ret meget. Sagen er, at de klondyke-firmaer, som bruger østarbejdere, er ligeglade med indberetning af ulykker. Vi ved, det er nogle af de firmaer, der har de dårligste arbejdsforhold. Det burde man gribe ind over for, uanset om der er statistisk belæg for det, siger Janne Hansen.

Underrapportering
I Arbejdstilsynets analyse når man frem til, at der stadig er en markant underrapportering af arbejdsulykker. AT regner med, at kun knap halvdelen af alle ulykker bliver rapporteret til Arbejdstilsynet.
- Den underrapportering har vi kendt de sidste 30 år. Vi kunne benytte lejligheden nu til at gøre noget ved det. Hvis man vil gøre noget alvorligt ved både underrapportering blandt udlændinge og etniske danskere, så er det på tide at få skadestuerne inddraget. Det kan ikke være særlig svært at linke skadestuernes edb med Arbejdstilsynets, så alle arbejdsskader der ender på skadestuerne bliver registreret hos AT, siger Janne Hansen.

Lav kampagne
Det sidste punkt i handlingsplanen hedder 'Fra viden til handling'. Her opfordrer ministeren branchearbejdsmiljørådene i de særlig ramte sektorer til at nærlæse AT`s analyse og lære af den.
- Men det flytter ikke meget, at rådene læser og snakker om tingene. I stedet kunne Arbejdstilsynet sætte gang i nogle kampagner i de hårdest ramte fag. De kunne vende tilbage og spørge til, hvordan virksomhederne, som har haft ulykker, griber det an. Hvordan sikrer de, at erfaringerne fra ulykkerne også bliver givet videre til dem på gulvet? Vi ved, at man mange steder ikke får analyseret, hvad der gik galt. Og man får det ikke givet videre til dem, der risikerer at komme til skade, siger Janne Hansen.

Dødsulykker skal tages alvorligt
På baggrund af Fagligt ansvars aktindsigt i Arbejdstilsynets behandling af dødsulykker på arbejdspladserne foreslår Janne Hansen, at ombudsmanden kigger nærmere på Arbejdstilsynets behandling af ulykkerne.
- Det mest chokerende ved det, vi har fået indblik i, er, at der kan forekomme dødsulykker, hvor Arbejdstilsynet knap har undersøgt, hvad der skete. Derfor burde ombudsmanden se på, hvordan tilsynet håndtere dødsulykkerne. Noget tyder på, at der ikke er en fælles holdning til det i tilsynet. Ind imellem ser vi eksempler på en lemfældig sagsbehandling. Vi kan ikke have et Arbejdstilsyn, som er ligeglad med, at folk dør på deres arbejde, siger Janne Hansen.
- Desuden burde dødsulykkerne ligge på Arbejdstilsynets hjemmeside, så vi kunne se dem over skulderen. Der burde ligge en redegørelse for sagsforløbet og oplysninger om, hvordan tilsynet har reageret på ulykken, siger Janne Hansen.

Artiklen er hentet fra Fagligt ansvars hjemmeside.