66.058 københavnere lever i fattigdom. Hver tredje oplever at gå sulten i seng. Hver fjerde har måtte opgive at købe lægeordineret medicin

En ud af seks af hovedstadens indbyggere lever i fattigdom. Det er konklusionen på den første fattigdomsundersøgelse Københavns Kommune har lavet.
Med undersøgelsen har hovedstaden også fået en fattigdomsgrænse. På baggrund af leveomkostningerne i kommunen har Socialudvalget vedtaget, at man mindst skal have 2763 kroner om måneden til mad, tøj og fritidsaktiviteter, når de faste udgifter er betalt.
Lever man under den grænse, er det en evig kamp at få hverdagen til at hænge sammen. Det kan Kimmie Jensen, enlig mor i København, skrive under på.
- Forleden var jeg rundt og lyse i skraldespandene efter flasker. Jeg får en krone i pant på de små og tre for de store. Tilsammen kan det betyde forskellen på en pakke rugbrød i Netto, siger hun til Arbejderen.
Selvom Kimmie Jensen altid sørger for, at hendes datter kan spise sig mæt, oplever hun selv at gå sulten i seng flere gange om ugen.
Hun er ikke den eneste. 32,2 procent af de fattige svarer i undersøgelsen, at de inden for det sidste år har undværet at spise tre måltider mad om dagen på grund af penge. 42,2 procent har undværet at købe frisk frugt og grøntsager.
- Sidst jeg gik sulten i seng, havde jeg spist fire stykker ristet brød med smøreost i løbet af dagen, fortæller Kimmie Jensen.
25,7 procent af de fattige har inden for det sidste år undværet at købe lægeordineret medicin, mens 42,9 procent ikke går til tandlæge.
Enlige mødre og børnefamilier er en af de tre grupper, der lider mest nød i København.
Kontanthjælpsmodtagere er en anden. Undersøgelsen afslører, at hver anden på kontanthjælp eller starthjælp lever i fattigdom og hver femte i permanent fattigdom.
- Det viser, at der er politik bag fattigdommen. Nedskæringerne på kontanthjælpsområdet fører naturligt til, at folk bliver mere fattige. Prisstigninger, som følger af den stigende ulighed, og de høje boligpriser gør det endnu sværere at klare sig, siger formand for Rådet for Socialt Udsatte, Preben Brandt, til Arbejderen.
Den tredje store gruppe i fattigdomsundersøgelsen er indvandrere og efterkommere. Her lever knap 30 procent under fattigdomsgrænsen, og det er næsten dobbelt så meget som gennemsnittet af alle københavnere.
Næstformand i Københavns Kommunes integrationsråd, Nasib Mahmud Farah, peger også på, at mange er ramt af 300-timers reglen og andre beskæringer af kontanthjælpen.
- Kløften mellem rige og fattige bliver bredere og bredere. København risikerer at få en ny, etnisk betinget, underklasse, siger han til Arbejderen.