05 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

BUPL til ok 2008 stormøde

BUPL til ok 2008 stormøde

Tirsdag, 05. februar, 2008, 00:00:00

Ti dage før OK-forhandlingerne om fordeling af lønkroner på det kommunale område går i gang, sætter BUPL gang i en kampagne for medlemmernes krav

Rigtige pædagoger skal have rigtig løn.
Det bliver et af de overenskomsttemaer, som 1400 tillidsrepræsentanter i BUPL, skal diskutere, når de i dag holder stormøde i Fredericia Messecenter.
Tillidsrepræsentanterne er kaldt sammen af forbundet ikke blot for at diskutere de igangværende overenskomstforhandlinger. De skal også gøre status over forhandlingerne indtil nu og forberede sig på et forlig eller en eventuel konflikt.
- Jeg oplever meget, meget store forventninger hos medlemmerne til denne overenskomst. Og helt forståeligt. Pædagoger har en mellemlang uddannelse, men deres løn modsvarer ikke ansvaret og uddannelsen. Det er ikke godt nok, og hvis ikke der kommer markante forbedringer denne gang, bliver det meget svært at indgå og anbefale en aftale, siger Henning Pedersen, formand for BUPL.
Formålet med tillidsrepræsentantmødet er at udveksle ideer til aktiviteter, der kan lægge pres på forhandlingerne og skabe forståelse for pædagogernes overenskomstkrav i befolkningen, ikke mindst lønkravet, lyder det fra forbundet.
Endelig skal mødet bruges til at forberede tillidsrepræsentanterne på, hvordan en eventuel konflikt håndteres.
Stormødet er ikke den eneste aktivitet, BUPL har sat i gang, ti dage før lønforhandlingerne på det kommunale område starter. I disse uger kører forbundet landet tyndt med en lønbus, som skal sætte fokus på pædagogernes lønkrav.
Bussen er nem at få øje på. Siderne er prydet med slogan`et 'Rigtig løn - rigtige pædagoger'.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


05. feb. 2008 - 00:00   03. sep. 2012 - 18:42

Indland