Det vil være dumt af regeringen, at gribe ind i en konflikt, siger tillidsmand Steven Gent
Det ender med en konflikt. Det er Steven Gent, tillidsmand for hjemmeplejen Vest i Slagelse, helt overbevist om.
- Kollegaerne er klar til konflikt når som helst. De er utålmodige efter at komme i gang, siger han til Arbejderen.
De ansatte i hjemmeplejen i Slagelse var med i forsommerens overenskomststridige arbejdsnedlæggelser.
Steven Gent er godt klar over, at der er risiko for et regeringsindgreb på det tidspunkt, hvor en eventuel konflikt kommer til at gøre ondt.
- Men det vil være dumt af regeringen, de vil ikke få noget ud af et indgreb. Hvis det sker, tror jeg, at folk bare vil fortsætte med at strejke, siger han.
- Det vil blive rent kaos. Det vil i den grad pisse kollegaerne af, hvis der kommer et indgreb.
Steven Gent er godt tilfreds med forløbet af det store tillidsmandsmøde i Odense, hvor op mod 3000 FOA-tillidsfolk er mødt frem. Specielt glad er han for snakken om, at det skal være en aktiv konflikt, som inddrager alle medlemmer, også dem som ikke er direkte med i strejken.
- Vi har allerede snakket om at gennemføre aktioner, oplyser han.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278