De fleste deltidsjob er besat af kvinder. De bliver derfor ekstra hårdt ramt af et indgreb i de supplerende dagpenge

11.697 medlemmer af 3F vil blive ramt, hvis regeringen får politisk flertal til at skære i retten til supplerende dagpenge til ansatte på deltid. Det viser en dagpengekørsel fra forbundets a-kasse.
- Problemet er, at det jo ikke er de enkelte medlemmer, der bestemmer, om de vil være på deltid eller ej. Det afgør arbejdsgiverne suverænt, siger Birgit Petersen, forhandlingssekretær i 3F`s gruppe Privat Service, Hotel & Restauration til Arbejderen.
Udviklingen på arbejdsmarkedet gør, at antallet af deltidsansatte stiger. Brugen af deltidsjob er særlig udbredt på social- og sundhedsområdet og inden for undervisning. Men også rengørings- og hotel/restaurationsbranchen, der beskæftiger mange af 3F`s kvindelige medlemmer, er på listen over storforbrugere af ansatte på nedsat tid.

Fleksibel arbejdskraft
Birgit Petersen kender til masser af eksempler på arbejdsgivere, der næsten udelukkende ansætter folk på deltid, selvom arbejderne hellere end gerne vil have fuld tid. Hun giver et bud på hvorfor.
- Deltidsansatte er en mere fleksibel og billigere arbejdskraft for arbejdsgiveren. For mig at se handler det her om hård og kynisk forretning. Inden for vores område hænger fuldtidsjobbene ikke på træerne. Arbejdsgiverne ansætter kun folk til det absolut nødvendige timetal og har så mulighed for at bede medarbejderne tage nogle ekstra timer, hvis der en dag er ekstra belægning på et hotel, eller der skal gøres ekstra rent.

Nul forståelse for indgreb
Arbejdsgiverne har således særlige fordele af de fleksible ansatte, og Birgit Petersen er uenig i Beskæftigelsesministerens fremstilling af dagpengemodtagere som personer, der bare sidder og fiser den af i sofaen, mens pengene tikker ind på kontoen.
Forhandlingssekretæren oplever, at der er medlemmer, der fører en daglig kamp for at få brød på bordet. Derfor er hun vred og ser indgrebet i de supplerende dagpenge som et unødigt indgreb.
- Jeg er bange for, at vi kommer til at se en udvikling som andre steder i verden, hvor mange må stykke flere deltidsjob sammen for at få en indtægt, de kan leve af. Det betyder længere arbejdsdage og ingen sikring af fridage og weekendfri. Alternativet til at miste et helt nødvendigt supplement til sin lønindtægt, når man nu ikke kan få et fuldtidsjob, kan derfor blive arbejdsløshed på fuld tid.
Ifølge regeringens notat om deltidsbeskæftigelse og supplerende dagpenge er 'kvinder hyppigere deltidsbeskæftigede end mænd og modtager i væsentligt større omfang supplerende dagpenge. Det gælder særligt for kvinder med børn i daginstitutionsalderen'.
Set i det lys har Birgit Petersen endnu mindre forståelse for de foreslåede forringelser.
- Det er slet ikke rimeligt, når det er de svagest stillede, der i forvejen er på supplerende dagpenge.

Dagpenge feder ikke
Morten Kaspersen, leder af 3F`s a-kasse, mener ikke, det er de arbejdsløse, men arbejdsgiverne, der er problemet. Det er arbejdsgivernes ansvar at tilrettelægge arbejdet, så der kan oprettes flere fuldtidsjob, som de ansatte bliver i stand til at leve af, og som de kan holde til.
- Indenfor flere brancher er det faktisk umuligt at få et fuldtidsjob, fordi arbejdsgiverne ikke udbyder det. Før i tiden var stuepiger og rengøringsassistenter på fuld tid, men i dag får de valget mellem fire timers arbejde om dagen eller ingen. Vores medlemmer gør det, de skal, og tager det arbejde, der er at få. Derfor er beskæftigelsesministerens beskyldninger om, at der findes borgere, der har indrettet sig bekvemt med supplerende dagpenge uforskammede og helt hen i vejret, siger Morten Kaspersen til Arbejderen.
Han gør opmærksom på, at ingen bliver fede af at have et eller flere ansættelsesforhold på deltid og supplere lønnen op med dagpenge.
A-kasselederen krydser fingre for, at den politiske opposition sammen med Dansk Folkeparti vil skyde ministerens forslag ned.
- Så kan han i stedet for overveje, hvordan han får arbejdsgiverne til at oprette fuldtidsjob, siger Morten Kaspersen.