Den gyldne procent af danskerne tjener mere end 20 gange så meget som den fattigste procent før skat. Flere hænger fast i fattigdommen
Når direktøren hver måned stikker 70.000 kroner i lommen - efter skat - svarer det til, hvad kontanthjælpsmodtageren skal leve for i et helt år.
Det viser en ny undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
- Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne procent, har store indkomster og formuer, lang uddannelse og topstillinger, har de svageste lave indkomster, negativ formue, ingen uddannelse og en meget ringe tilknytning til arbejdsmarkedet, siger økonom ved AE-rådet, Jonas Schytz Juul, til Arbejderen.
Han står bag undersøgelsen af forskellen på den rigeste og fattigste procent i Danmark. Målingen er foretaget i 2005 blandt personer mellem 25 og 59 år, altså danskere der aldersmæssigt har gode muligheder på arbejdsmarkedet.
Studerende og selvstændige er ikke talt med i gruppen af fattige.
Den fattigste procent af de 25 til 59-årige omfattede i 2005 26.000 personer. I 2001 var der knap 17.000 der levede under tilsvarende vilkår. Det er en stigning på over 50 procent.
- Årsagen til den kraftige vækst i den svage gruppe er først og fremmest, at der er blevet flere, der hænger fast i fattigdom. Blandt andet har kontanthjælpslofterne presset flere længere ned i fattigdommen og gjort det endnu sværere for dem at komme ud på arbejdsmarkedet, forklarer Jonas Schytz Juul.
På landsplan er antallet af de, som er fattige i over tre år, steget med næsten 35 procent fra 2001 til 2005. Samlet var der knap 48.000 i 2005, der havde levet i fattigdom i mindst tre år i træk.
De fleste af dem lever i København, på Samsø og i Tønder, mens de nordsjællandske kommuner Allerød, Solrød og Egedal tegner sig for færrest.
I København afdækkede en stor fattigdomsundersøgelse først på måneden, at 15.478 københavnere har levet i fattigdom i mere end fire år.
Ud over enkelte folkepensionister udgøres gruppen af kontanthjælpsmodtagere. De fleste kommer aldrig ud af fattigdommen.
- Vi kan se, at jo længere tid, du har været fattig, jo større er sandsynligheden for, at du er kontanthjælpsmodtager. Noget tyder på, at kontanthjælpsmodtagerne lever i en situation, der gør det svært at komme ud af fattigdommen, siger projektleder på fattigdomsrapporten, Rune Hagel Andersen, til Arbejderen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278