Højtuddannede har flere gode leveår end lavtuddannede og den sociale ulighed i levetid med godt helbred vokser, viser nye tal om folkesundhed

Det kan godt betale sig at tage en mellemlang eller højere uddannelse.
Nye tal fra Statens Institut for Folkesundhed (SIF) viser, at det ikke kun er på lønkontoen, at uddannelsesniveuaet slår igennem. Det afslører sig også på livskontoen.
Spørger man en 30-årig mand med et lavt uddannelsesniveau, har han i gennemsnit 11,4 færre leveår med godt helbred, end hvis man spørger en jævnaldrende med højt uddannelsesniveau.
- Den sociale ulighed i levetid med godt helbred vokser. Forskellen er øget med to år i perioden 1994-2005. For kvinder er forskellen vokset med 1,3 år i samme periode, så forskellen mellem højt- og lavtuddannedes gode leveår nu er på 12,8 år, siger Henrik Brønnum-Hansen til Arbejderen.
Han er forskningsleder og har været med til at lave undersøgelsen for SIF i samarbejde med Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
De socialt bedre stillede lever længere og får flere gode leveår, hvor de er raske og friske. De socialt dårligst stillede bliver også ældre, men de har problemer med helbredet.
- En af forklaringerne på udviklingen er, at andelen af menesker med et lavt uddannelsesniveau i perioden er faldet fra 34 procent til 22 procent. Det betyder, at de lavtuddannede er en lidt mindre men relativt mere belastet gruppe i dag end tidligere, forklarer Brønnum-Hansen.
Undersøgelsen belyser ikke, hvorfor den sociale ulighed vokser i en situation med generel voksende velstand i Danmark. Men forskningslederen peger på fordelingspolitikken som én mulig forklaring.
- Den ene historie i den her undersøgelse handler om, at den sociale ulighed viser sig ved ulighed i gode leveår. Den anden handler om, at der er blevet færre med et lavt uddannelsesniveu. Hvad det sidste angår, er det naturligvis en ringe trøst for den gruppe, som for eksempel rengøringssassistenter, der befinder sig her. De bliver stadig mere marginaliseret. Men det vil helt sikkert være noget en politiker vil glæde sig over, mener Henrik Brønnum-Hansen.
Undersøgelsens resultater baserer sig på data fra sundheds- og sygelighedsundersøgelser gennemført af SIF i 1994, 200o og 2005 samt registeroplysninger fra Danmarks Statistik om uddannelse og dødelighed.