Løn er det helt centrale emne, når elektrikerne diskuterer overenskomst. Den skal op og matche det private, hvis flugt fra sektoren skal bremses

Når snakken falder på overenskomsten blandt Rigshospitalets elektrikere, er der et eneste emne, der går igen: Løn.
- I Maskinafdelingen tjener vi 5000 kroner mindre end gennemsnittet i det private og 10.000 kroner mindre end en pæn, privat lønning. Om måneden, altså. Det spring er alt for stort. Det udgør jo forskellen på, om jeg har råd til en betonlejlighed i Albertslund eller et hus, siger Andreas Bennike til Arbejderen.
Han har netop selv sagt sit job på Rigshospitalet op, og stopper til den første til fordel for et bedre lønnet job i et privat elektrikerfirma.
Hans kollega Per Andersen frygter, at flere vil følge efter, hvis ikke overenskomstforhandlingerne giver et pænt resultat.
- Vi mangler allerede fire elektrikere på afdelingen. De er simpelt hen nødt til at hæve grundlønnen denne gang. Lønningerne skal være mere ens for alle, både på de enkelte arbejdspladser og mellem det offentlige og private. Som det er nu, kan der være op til 80 kroner i forskel på timelønnen for det samme stykke arbejde, siger han til Arbejderen.
Den store tilstrømning af udenlandsk arbejdskraft til faget er med til at få elektrikerne til at stå endnu hårdere fast på kravet om lige løn for lige arbejde.
- De nye får lov at starte helt nede med en meget lavere grundløn. Dem vil vi gerne have op på samme niveau som os, forklarer Per Andersen.
Han og Andreas Bennike er enige om, at det offentlige tilbyder mange fordele, som det private ikke har. Det gælder for eksempel bedre barselsregler og større sikkerhed.
- Men samtidig er alting steget omkring os, og vi skal altså kunne leve. Vi mærker jo ikke meget til skattelettelserne, fastslår Andreas Bennike.
Elektrikerne på Rigshospitalet er ikke udtaget til at strejke, hvis der bliver konflikt. Men de er parat til at støtte andre grupper, hvis de går i strejke.
- Som en af de mindste grupper er det klart, at vi er nødt til at støtte op, hvis sygeplejerskerne og portørerne går i konflikt. Jeg kan sgu også godt forstå dem. De fiser jo rundt uden at få en hujende fis for det. Samtidig tror jeg også, at det vil hjælpe os til at få en god lokalaftale, hvis vi står stærkt sammen i en konflikt først, siger Per Andersen.