Børn fra hjem, hvor forældrene læser bøger og tager dem med på museum, får højere karakterer, end børn fra familier hvor de voksne sjældent åbner en bog

Det kan ses direkte på børnenes eksamensresultater, om de kommer fra boglige hjem eller fra socialt belastede familier.
Det viser en undersøgelse, som sociologistuderende Niels Peter Mortensen fra Aalborg Universitet har lavet for Ugebrevet A4. Undersøgelsen sammenligner nogle af de københavnske skoler i det socialt belastede Nordvest-kvarter, hvor børnene klarer sig dårligst til eksamen, med skoler i Brønshøj og på Østerbro der har højere karaktergennemsnit. I Nordvest er mange forældre arbejdsløse, og der er generelt meget lavere indkomster og få som har en lang videregående uddannelse. Modsat i Brønshøj og Husum hvor mange har lang uddannelse, godt job og høj indtægt.
Der hvor eleverne får de laveste karakterer, har kun halvdelen af børnene nogensinde set deres far eller mor læse en bog, og over halvdelen er meget sjældent med forældrene til en fodboldkamp, på museum eller i teatret.
Det modsatte billede ses på skoler med høje karaktergennemsnit. Her er det kun otte procent af eleverne, der har forældre, som ikke læser bøger, og over halvdelen er ofte på tur med forældrene.

Forskelligt sprog
Undersøgelsen viser, at børnenes hjemmebaggrund stadig er bestemmende for deres fremtid i uddannelsessystemet, mener seniorforsker Martin D. Munk fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI.
- Det er helt afgørende, hvilke stimulationer børnene har med sig hjemmefra, og om forældrene har lært dem et sprog, der gør dem i stand til at reflektere over problemstillinger - uanset om de er matematiske eller litterære, siger han til A4.
Over halvdelen af eleverne på skolerne i Nordvest oplever, at der er stor forskel, på måden de snakker på derhjemme, og måden læreren taler på i skolen. Flere end hver tredje siger, at de ofte har svært ved at forstå, hvad læreren siger. Det samme gælder kun for hver tiende elev på skolerne i de bedrestillede kvarterer.

Lektiehjælp
- Den her undersøgelse viser, at hvis man kommer fra en familie, hvor man får meget hjælp fra forældrene, hvor forældrene har en lang uddannelse, og hvor man snakker om tingene på en bestemt måde, så har man markant bedre muligheder for at få gode karakterer i skolen, siger professor Peter Allerup, forsker i social arv på Danmarks Pædagogiske Universitet til A4.
Den sammenhæng har man kendt til i mange år, men A4`s undersøgelse siger noget om hvilke forhold i hjemmet det er, som har indflydelse på, hvordan barnet klarer sig i skolen.
For eksempel får næsten alle børn i de socialt stærke familier hjælp af deres forældre til lektierne, mens det samme kun gælder for en tredjedel af børnene i de socialt udsatte familier.
Men ønsket om at fortsætte i gymnasiet efter 9. klasse er lige stort i begge grupper, 48 procent håber, at kunne gå den vej.
- Det viser, at du har nogle børn, der har ambitioner om at blive til noget, og som har afkodet, at hvis de skal have en chance her i samfundet, så skal de have mere uddannelse end deres forældre, siger Martin D. Munk.