Vaxholm-dommens mulige konsekvenser for den danske konfliktret diskuteres med stor alvor i et murersjak i Ishøj, der har problemerne tæt inde på livet

Den 18. december sidste år var en god dag for et murersjak fra Pihl & Søn, der deltager i Danmarkshistoriens største renoveringsarbejde i Vejleåparken i Ishøj.
Den dag lykkedes det sjakket at få genansat en kollega, som var blevet fyret, fordi han ville have nogle tyske murere, ansat hos en tysk underentreprenør, til at arbejde på danske overenskomster.
Men samme dag afsagde EF-domstolen i Luxembourg den berygtede Vaxholm-dom, der kan spænde ben for fremtidige forsøg på at få udstationerende virksomheder i Danmark til at betale deres håndværkere efter dansk overenskomst.
- Den dom undergraver totalt det, vi har brugt 100 år på at bygge op. Vi kan jo ikke længere forsvare vores overenskomster. Det mest forfærdelige er, at vore fagforbund ikke kan gøre noget, fordi de er underlagt EU-dommen. Det skal der ændres på. Men hvordan? Det er vist det store 1000-kroners spørgsmål, siger sjakbajs Kalle Kjær Jensen til Arbejderen.

Mindstelønnen er ikke nok
Han har sammen med sjakket afsat en del af en pause til en snak med avisen om konsekvenserne af Vaxholm-dommen. Og det er alvorlige toner, der lyder fra Kalle og kollegaerne.
Jonas Andersen er med på, at murerfagets mindsteløn på 130 kroner i timen kan være tillokkende for en polsk murersvend, der ikke skal betale det samme hjemme i Polen til huslejen og mælken. Men den går ikke for en dansk håndværker. Ifølge EU-dommen vil det være forbudt at konflikte for mere end fagets mindsteløn til udstationerede arbejdere. Det kan betyde, at danske håndværkere kan blive sendt hjem, hvis de ikke accepterer det samme, frygter Jonas Andersen.
- Hvis vi kun kan kræve mindstelønnen, så mister jeg i hvert fald omkring 100 kroner i timen. Så er der kun lige til at betale de faste regninger, og så købe havregrød for resten, siger Jonas Andersen til Arbejderen.
- Som det mindste må vores forbund kræve, at der ikke kommer udenlandske murere herop, så længe der bare går én dansk murer ledig, tilføjer han.

Underskrifter for konfliktret
Det er nyt for Jonas Andersen og de fleste andre i sjakket, at der er startet en underskriftsindsamling blandt faglige tillidsfolk, som kræver stop for endelig dansk godkendelse af Lissabon-traktaten, indtil der ligger en stik- og hugfast garanti fra EU på, at EU og EF-domstolen ikke kan blande sig i den danske konfliktret.
- Det er da et godt initiativ, men det har jeg ikke hørt om før. Sådan noget burde da stå på forsiden af Ekstra Bladet. Det skal da bredere ud. Jeg er sikker på, at alle her vil skrive under, siger Jonas Andersen.
Hans kollega, Svend Jensen, tror dog, at der skal skarpere lud til.
- Sådan en underskriftsindsamling er da udmærket. Men det kan kun være en start til noget større, for det er ikke nok. Det bliver arbejdsnedlæggelser i sidste ende, hvis der skal blive lyttet til os, mener Svend Jensen.
- Men vi skal have opbakning fra vores forbund, og det kan blive svært nok i sig selv. Forbundet bakker nok op om, at alle skal arbejde på lige vilkår. Men vil det også bakke op, hvis vi går imod EU og konflikter for en fuld overenskomst for vores udenlandske kollegaer, og ikke kun for mindstelønnen? Det vil jeg godt have et klart svar på, siger Svend Jensen.

Politikerne skal ikke blande sig
Michael Olsen mener, at der også ad anden vej kan lægges pres på folketingspolitikere og regering.
- Nu er der ved at blive lavet overenskomster for de offentligt ansatte. Her burde fagforeningerne kræve, at konfliktretten bliver skrevet direkte ind i overenskomsten for alle statsansatte. Så vil det da tvinge regeringen til at forsvare konfliktretten dernede i EU, siger Michael Olsen.
Men i det hele taget er det et skråplan, at det politiske system kan blande sig i vores aftale- og konfliktret, understreger Dennis Kristensen, der kun har navnet til fælles med formanden for en stor gruppe offentligt ansatte.
- Politikerne har det jo med at de vil blande sig i vores faglige forhold. Det burde være helt adskilt, sådan at politikerne og altså også EU overhovedet ikke har noget at skulle have sagt om vores overenskomstforhold.
- Ja det stiller jo også spørgsmålet, om det er den danske regering eller EU, der bestemmer her i landet, når Jonas Andersen at få sagt, før pausen er slut, og det er tilbage til arbejdet.