Fødevarer er på et år steget med over syv procent, mens boligudstyr og biler er faldet i pris. Det går mere ud over sosu-assistenten end direktøren, siger AE-rådet

Forbrugerpriserne er inden for et år steget med 2,9 procent - den højeste stigning i fem år. Tallet dækker over en udvikling, der rammer lavtlønsfamilier langt hårdere end de rigeste. Det er først og fremmest fødevarer, der er steget i pris - hele 7,1 procent.
Ifølge Danmarks Statistik bruger en gennemsnitsfamilie omkring 12,5 procent af sin indtægt på fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer. Det er den næststørste post på husholdningsbudgettet. Men ikke alle lever i en gennemsnitsfamilie.
- Der er ikke tvivl om, at prisstigninger på fødevarer rammer lavindkomst-familier hårdest, fordi de nok bruger en forholdsvis større andel af deres indkomst på mad, siger Lars Andersen, direktør for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, til Arbejderen.
Nøjagtig hvad de store prisstigninger for fødevarer betyder for de enkelte indkomstgrupper, det er svært at gøre op præcist, understreger Lars Andersen.
- Dels er det forskelligt, hvor meget de enkelte fødevaregrupper er steget i pris. Dels er der også forskel på, hvilke fødevarer de forskellige indkomstgrupper køber.
En typisk dansk gennemsnitsfamilie brugte sidste år omkring 65.000 kroner på mad. Men må i år regne med at bruge 5000 kroner mere. Og dertil et tilsvarende beløb mere til boligopvarmning og benzin til bilen. For flydende brændsel er den absolutte topscorer med en prisstigning på 23,5 procent
Boligudgifter er 'kun' steget med 3,1 procent. Men det er samtidig den post, der sluger mest, 29,3 procent af det en gennemsnitshusstand i alt bruger på varer og tjenester. Derfor slår prisstigningen forholdsvis hårdt - især for lavindkomstfamilier, der bruger forholdsvis mere af deres indkomster på boligudgifter.
På tredjepladsen kommer transporten, som sluger 12 procent af en gennemsnitsfamilies udgifter. Den er også en af topscorerne på listen over det seneste års prisstigninger. Driften af 'personlige transportmidler' er steget med 9,3 procent. Og bussen er ikke noget alternativ, med en stigning på 9,2 procent.
Det overlever de rigeste ti procent af befolkningen sagtens. De får en årlig gevinst af regeringens skattelettelser på over 20.000 kroner. De fattigste ti procent må nøjes med 1400 kroner om året.
Hvis de offentligt ansatte skulle lande på en overenskomst, der ikke giver dem mere end de privatansatte fik sidste år, vil en fortsat stigning i forbrugerpriserne ikke kunne æde hele lønstigningen. Det vil altså ikke betyde en direkte reallønsnedgang, vurderer Lars Andersen.
- Men det betyder selvfølgelig, at en del af lønstigningen bliver ædt op af de stigende priser.