Politiet bør kunne dokumentere, at bestemte befolkningsgrupper ikke visiteres oftere end andre, mener Eva Smith. Hun foreslår derfor det bliver registreret
Hvis politiet skal undgå anklagerne om racisme under kropsvisitationer, så skal de registere de visiteredes etniske baggrund.
Det foreslår professor i retsvidenskab, Eva Smith, i forbindelse med den sociale uro på Nørrebro
Hun er formand for Europarådets Racismekomité, ECRI, som har vedtaget en 20-punkters resolution til bekæmpelse af racisme. Et af punkterne er, at politiet skal registrere de visiteredes etnicitet, sprog og nationalitet.
- Det er tegn på diskriminering, hvis bestemte befolkningsgrupper visiteres oftere end andre, og politiet bør kunne dokumentere, at dette ikke finder sted, siger Eva Smith.
Europarådets Racismekomité har i forbindelse med 20-punkts planen især rost Storbritannien for at registrere, hvilken etnisk baggrund de visiterede har.
Skal behandles ens
Det er ifølge Eva Smith især vigtigt, at politiet i visitationszonerne går efter alle unge i en bestemt aldersgruppe, uden skelen til hår- og hudfarve.
- Ellers virker det som om man forestiller sig, at det kun er indvandrere man behøver at undersøge for knive, og det er jo ikke rigtigt. Der er jo også danske etniske unge, der går med kniv, siger hun til Arbejderen.
- Politiet skal naturligvis gå efter alle unge, for eksempel mellem 15 og 30 år, og ikke kun de mørklødede, siger Eva Smith.
Politiet argumenterer med, at visitationszonerne skal forlænges, fordi man ikke har fundet nogen våben.
- Det kan naturligvis ikke afvises, at de unges viden om zonerne får dem til at lade kniven blive hjemme. Omvendt kan man sige, at når man ingen våben finder, er der måske slet ikke brug for zonerne, siger Eva Smith.
Eva Smith påpeger desuden, at det, at folk ved hvor de bliver visiteret for våben, ikke betyder, at der ikke er våben på gaden.
- De kan jo lade være med at gå ind i zonerne og bare gå et andet sted hen. Der er jo steder alle vegne, hvor du kan komme op og slås.
Permanente zoner
Københavns Politi forlængede med virkning fra den 5. februar i alt seks visitationszoner frem til den 10. marts. Det drejer sig om Indre og Ydre Nørrebro, City, Tingbjerg, Amager og Valby.
Det tyder ifølge Eva Smith på, at visse visitationszoner i København ser ud til at være kommet for at blive, og det undrer hun sig over.
- Som jeg læser loven er det meningen, at visitationszonerne etableres, når der er brug for dem. Det er ikke meningen at de skal etableres permanent, siger Eva Smith. Hun understeger dog, at det i sidste ende er politidirektørens skøn.
Politidirektør Hanne Bech Hansen har taget den sidste tids mediepres på de københavnske visitationszoner til sig. Hun har ifølge Politiken besluttet, at visitationer for knive, hvor politiet føler uden på tøjet, skal adskilles fra visitationer for narko, hvor de visiterede oftest må smide alt tøjet.
Det sker efter en samtale med en gruppe unge indvandrere. De kunne blandt andet fortælle, at unge i kvarteret er blevet hevet ned i en kælder-skakt, beordret til at smide tøjet og derefter belyst på kønsdelene med en lommelygte.
Det er ifølge bemærkningerne til Politiloven fra 2004 ikke tilladt at gennemføre kropsvisitationer for våben og narko samtidigt. Skulle politiet under en kropsvisitation for våben finde narko på personen, kan de dog konfiskere den og herefter kropsvisitere for narko.
Det siger Politiloven:
Det er Politilovens paragraf 6, der giver Politidirektøren ret til at indføre de såkaldte visitationszoner. I justitsministerens bemærkninger til lovforslaget står, at
'politiet på steder, hvor der efter våbenlovens § 4, stk. 1 gælder forbud mod at besidde eller bære kniv m.v., kan foretages stikprøvekontrol af, om nogen besidder eller bærer våben, når der er grund til det med henblik på at forebygge alvorlige strafbare handlinger.'
Politilovens paragraf 6, stk. 1 fastslår, at formålet med en visitation udelukkende er at finde ud af, om den visiterede bærer våben. Politiet kan derfor ikke bruge paragraf 6 til at undersøge, om nogen er i besiddelse af narko eller andet, der ikke er nævnt i våbenloven.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278