En fælles og aktiv overenskomstbevægelse må samles på kravet om markante lønstigninger. Det blev slået fast på Kommunistisk Partis OK-konference i lørdags

Det er helt nødvendigt, at overenskomstbevægelsen udvikles og styrkes. Der skal tages langt flere initiativer, som fremmer en fælles og solidarisk kamp på tværs af de offentligt ansattes forbund og fagforeninger.
Sådan lød en af konklusionerne på den overenskomstkonference, som Kommunistisk Parti afholdt i lørdags i København.
Omkring 35 fra vidt forskellige faggrupper og byer deltog i debatten om de offentligt ansattes overenskomster. Konferencen var åben for både partiets medlemmer og andre interesserede.
Det krav, som kan samle og sikre enheden mellem de forskellige offentlige faggrupper, er markant højere løn til alle offentligt ansatte, slår Mari-Ann Petersen, fællestillidsrepræsentant for hjemmeplejen i København, fast i sit oplæg på konferencen.
- I det ligger også kravene om at rette op på den lønmæssige ulighed mellem mænd og kvinder og mellem offentlig og privat ansat, siger hun.

Aktiv bevægelse
En overenskomstbevægelse er allerede under opbygning, med udgangspunkt i en række fagforeninger som arrangerer møder, demonstrationer, aktioner og andet som aktiverer medlemmerne omkring OK-kravene.
- En aktiv overenskomstbevægelse består af mange 'delelementer', men hovedaksen er fagforeningerne, så længe de står fast på medlemmernes krav. Vi skal arbejde for, at hver fagforening er aktiv og skaber rammerne for, at alle medlemmer kan være aktive. Der skal arbejdes for stormøder for medlemmerne, aktivgrupper åbne for alle medlemmer og lignende, siger Mari-Ann Petersen.
Hun fremhæver også betydningen af initiativer på tværs af fagforeningerne, som kan styrke sammenholdet og solidariteten som for eksempel fælles tillidsmandsmøder, demonstrationer og aktionsdage.
Betydningen af at sikre en aktiv konflikt, som inddrager medlemmerne, går igen i debatten.
Det netop indgåede OK-forlig på statens område bliver også livligt diskuteret. Begejstringen er til at overskue. Det bliver kraftigt understreget fra flere deltagere, at forligets samlede økonomiske ramme på 12,8 procent over de næste tre år ikke betyder, at der bliver en lønforhøjelse i den størrelsesorden. I alt er der aftalt generelle lønstigninger på 8,17 procent. Derudover er der afsat halvanden procent til lokale lønforhandlinger.
- Her viser alle erfaringer, at det er ledergrupperne og de højtlønnede der får hovedparten af pengene, understreger Mari-Ann Petersen.
- Det er vigtigt at holde fast i, at det ikke drejer sig om lønstigninger på 12,8 procent, men i bedste fald kun om 9,67 procent. Derudover har de statsansatte nu fået 'retten' til at arbejde mere end 37 timer om ugen - og dermed tjene flere penge, tilføjer hun.
Henning Brakner, tillidsmand og medlem af HK Stat, konstaterer, at statsforliget i hvert fald ikke er et resultat, som han vil anbefale sine medlemmer at stemme ja til.
Mange deltagere efterlyser, at Arbejderen graver dybere ned i de aftaler, som indgås, som for eksempel det på statens område, og er med til at skære ud i pap, hvad det er i kroner og ører, som medlemmerne får i hånden.

Klar til konflikt
KTO har afvist et resultat på niveau med staten og kræver som minimum halvanden procent oveni de 12,8 procent, for at indgå forlig på det kommunale område. De penge skal dække det lønefterslæb i forhold til de private, som er oparbejdet siden 1998.
- Men selv om vi skulle få halvanden procent mere, så rækker det langt fra til de lønkrav, som medlemmerne har stillet fra mange af KTO`s medlemsorganisationer, konstaterer Mari-Ann Petersen.
At medlemmerne mener deres krav alvorligt, uanset om der er tale om social- og sundhedsarbejdere, sygeplejersker, pædagoger eller andre, fremgår klart af debatten på konferencen. Hele vejen rundt er man også parat til at sætte magt bag kravene, selvom det for mange er helt nyt at skulle i konflikt som for eksempel for medlemmerne i HK Kommunal.
- Der er frygtsomme overvejelser. Men folk ser også positivt på det, de tror, at en konflikt vil gøre HK mere synligt, medlemmerne føler sig i høj grad usynliggjort, forklarer Lotte Rørtoft-Madsen, medlem af HK Kommunal i København.
Alle regner med, at det ender med en konflikt på nogle områder sandsynligvis på hospitaler, ældrepleje og børneområdet. Diskussionen kommer ind på risikoen for et regeringsindgreb, som alle desværre finder meget sandsynligt.
- Det er vigtigt, at vi arbejder med, hvordan vi i den situation understøtter en fortsat kamp mod resultatet og i det hele taget den fortsatte politiske kamp, lyder konklusionen på den debat.