04 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Haarder og Løkke på skolebænken

Haarder og Løkke på skolebænken

Onsdag, 27. februar, 2008, 00:00:00

Tre gymnasier har allerede besluttet blokade på tirsdag den 4. marts

I går blev små Bertel Haarder- og Lars Løkkekloner sat på skolebænken på gaden i København og undervist i, hvordan man ikke må skære ned på uddannelse og ikke må lyve om det.
- Bertel Haarder og Lars Løkke har brug for en tur tilbage i den store skole. Vi har taget ansvaret på os, og er klar til at banke lidt basal viden om uddannelse og økonomi ind i hovedet på dem, siger Mina Bernardini fra aktionsgruppen bag happeningen.
Eleverne er vrede over, at regeringen i forbindelse med finansloven planlægger store nedskæringer på uddannelserne. Blandt andet skal der spares 53 millioner kroner på almene gymnasier og hf.
På tirsdag den 4. marts arrangerer elever på gymnasier, handelsskoler og erhvervsskoler demonstrationer i både Århus og København. I denne uge planlægges demonstrationerne på stormøde på en lang række skoler.
Tre gymnasier har allerede besluttet, at de vil boykotte undervisningen på tirsdag. Det er Helsingør Gymnasium, Falkonergårdens Gymnasium og Ørestad Gymnasium.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


27. feb. 2008 - 00:00   03. sep. 2012 - 18:42

Indland