Der er stor risiko for, at de to udviste tunesere udsættes for tortur i hjemlandet, hvis de udvises på en beskyldning om at de ville myrde en bladtegner

De to tunesere, der er blevet administrativt udvist af hensyn til statens sikkerhed, vender hjem til en usikker fremtid, hvis udvisningerne gennemføres. Derfor bør de klage over både udvisningen og fratagelsen af opholdstilladelse.
Det mener Marc Schade-Poulsen, direktør for et netværk for menneskerettigheder, som beskæftiger sig med det nordlige Afrika. Han er stærkt kritisk overfor udvisningen.
- Hvis de udvises til Tunesien, er der meget stor risiko for, at de bliver tortureret. Tunesien er en af de værste diktaturstater i den arabiske verden, siger han til DR. Han understreger, at Tunesien er kendt for systematisk at torturere politiske fanger og islamister.
Det er Flygtningenævnet, der skal behandle de to tuneseres klage over at have mistet deres opholdstilladelser, mens integrationsministeren skal se på klagen over årsagen til at udvise dem. At de at 'må anses for en fare for statens sikkerhed'.
Forsvarsadvokat Bjørn Elmquist, der repræsenterer en af de udviste tunesere, mener ikke, at Danmark kan sende de to til Tunesien.
- De står til at blive forfulgt efter flygtningekonventionens bestemmelser, og så kan de søge asyl, siger han til Arbejderen. Han forventer, at Flygtningenævnet i det mindste erkender, at de to ikke bare kan smides på et fly til Tunis Lufthavn.
Ifølge Den Europæiske Menneskerettighedshedskonventions artikel 3 må ingen person udsendes til et land, hvor vedkommende risikerer at blive udsat for tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Samme regel findes i Udlændingeloven.
En måde alligevel at slippe af med de to udviste på er at lave en aftale med Tunesien, hvor landet garanterer ikke at bruge tortur. Den slags aftaler laver Storbritannien blandt andet ved udvisningssager til torturlande.
Senest har Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Socialdemokraterne erklæret sig parat til at se nærmere på disse såkaldte diplomatiske forsikringer.
Både FN og menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch har tidligere kritiseret de britiske udvisningsaftaler. De mener, at det er umuligt at kontrollere, om de terrormistænkte undgår at blive udsat for tortur, når først de er udvist.
Og sporene skræmmer. I 2001 udviste Sverige en asylansøger til Egypten, efter et løfte fra regeringen om at han ikke ville blive tortureret. Han blev udleveret, fløjet til Cairo og udsat for elektrotortur og tæsk.
Efter en stærk kritiseret retssag fik han 15 års fængsel. FN`s torturkomité har siden kritiseret Sverige for at svigte sin forpligtelse til ikke at udlevere en person i risiko for tortur.
Herhjemme advarer Institut for Menneskerettigheder mod at indgå diplomatiske forsikringer. Centret mener, at de ikke er det papir værd, som de er skrevet på.
- Det er tomme løfter, siger Christoffer Badse til Ritzau. Han minder om, at Danmark ikke kan fralægge sig ansvaret ved at tegne en diplomatisk forsikring.