Regeringen vil give EU`s medlemslande fri adgang til oplysninger om danskernes DNA, samt hånd- og fingeraftryk, uden at nogen kender konsekvenserne

Regeringen fremlagde i sidste uge et lovforslag, der vil give alle EU`s medlemsstater adgang til danske registre med oplysninger om DNA og fingeraftryk.
Ifølge Line Barfod, Enhedslistens retspolitiske ordfører, har EU aldrig undersøgt, hvad der egentlig vil ske, når 27 lande får fri adgang til hinandens følsomme personregistre.
- EU laver nu ens regler for strafferetten på samme måde, som var det en vare eller tjenesteydelse i det indre marked. Men når vi snakker strafferet, så er konsekvensen altså, at folk kan komme i fængsel, siger Line Barfod til Arbejderen.
Med lovforslaget indfører Danmark principperne fra den såkaldte Prüm-afgørelse fra juni sidste år. Den betyder, at EU-landene skal give hinanden fri adgang til en masse registre med personoplysninger. Det erklærede formål er at bekæmpe terror og grov kriminalitet på tværs af medlemslandenes grænser.
Lovforslaget har været sendt til høring blandt andet hos Landsforeningen af Beskikkede Advokater. Foreningen advarer i sit svar til Justitsministeriet mod, at 'der gives fremmede lande mulighed for at søge direkte i DNA- og finger- og håndtryksregistrene, så længe reglerne for at blive optaget og slettet er forskellige i medlemslandene'.
De forskellige regler er ifølge Line Barfod netop problemet med den nye lov. Det er også store forskelle på længden af straffe og regler omkring sigtedes rettigheder i landene.
- Når vi i Danmark laver regler for, hvornår man må registreres i DNA-registret, så er der en sammenhæng med reglerne i straffeloven om, hvor alvorlige vi anser forskellige forbrydelser, forklarer hun.
Line Barfod frygter, at hele sammenhængen i det danske retssystem forsvinder, hvis man gennemtvinger en harmonisering på området.
Heller ikke Dansk Retspolitisk Forening er begejstret for den direkte adgang til de to registre med personfølsomme oplysninger. Foreningen er betænkelig over, at alt der kræves for at få adgang, er en mistanke.
I sit svar til de to foreninger påpeger justitsministeren, at de enkelte medlemslande kun har begrænset adgang til registret. De kan undersøge, om en eftersøgt står i registret, men har ikke umiddelbart adgang til de bagvedliggende oplysninger om personen, dem skal der søges særskilt om.