I tilfælde af en kritisk situation på dansk jord skal Rigspolitichefen kunne tilkalde hjælp fra andre EU-lande. Lovforslag er fremsat i Folketinget

Folketinget er begyndt behandlingen af et lovforslag, som skal ophøje Danmarks deltagelse i EU`s antiterrorhær, det såkaldte ATLAS-netværk, til lov.
Det sker efter at EU`s justitsministre i november sidste år vedtog at gøre netværket, der har eksisteret siden 2001, officielt. Ved samme lejlighed udarbejdede EU nogle regler for, hvordan netværket skal styres. Det drejer sig især om klager og erstatninger i tilfælde af, at der går noget galt under en aktion.
Formålet med ATLAS-netværket er at samle de hårde drenge fra de enkelte EU-landes politistyrker i en paramilitær organisation, der kan sættes ind overalt i EU i tilfælde af en terrorhandling.
Udover EU`s medlemslande deltager også Norge og Schweiz i netværket. Danmark er repræsenteret i netværket af Rigspolitiets Aktionsstyrke.
Den lov, der nu skal vedtages i Folketinget - og som skal vedtages i alle EU-lande - udstikker rammerne for, at Danmark skal betale udgifterne, hvis vi tilkalder hjælp fra netværket, ligesom vi bærer ansvaret, hvis noget går galt.
De enkelte EU-lande kan tilkalde såvel specialuddannede politistyrker som militære enheder og militært udstyr, hvis nogen skulle finde på at kapre et fly, et skib, en regeringsbygning eller en tilsvarende krisesituation.
Det land, der tilkalder andre landes politienheder, har den øverste kommando og dermed også ansvaret for, hvordan en aktion i en krisesituation går. Men ifølge advokat Bjørn Elmquist, formand for Retspolitisk Forening, er indsættelsen af udenlandske styrker på kant med Grundloven.
- Det er forholdsvist enkelt. Grundloven siger, at den udøvende myndighed på dansk territorium kun kan være dansk, siger Bjørn Elmquist til Arbejderen.
Han mener ikke, at tilkaldte udenlandske militær- eller politistyrker reelt vil være under dansk kommando.
- Det er da muligt, at de bagefter skal forklare, hvad de har lavet, men det er jo ikke sådan, at der på forhånd er en præcis beskrivelse af kommandovejene i sådan en situation.
Han forudser en masse konflikter i det tilfælde, at en udenlandsk indsatsstyrke skal løse en krisesituation i Danmark. Et af de store problemer er, at der er meget store forskelle på, hvilken rolle politi og militær spiller i de enkelte EU-lande.
- Tag for eksempel diskussionen om indførelse af vandkanoner. Det diskuterer dansk politi ret heftigt, mens politiet i de fleste andre EU-lande bruger vandkanoner, siger Bjørn Elmquist.
Det er endnu ikke fastlagt, hvornår Folketinget førstebehandler lovforslaget.